Der var i den grad interesse for den unge hitmager Tobias Rahim på dette års Roskilde Festival.
Ved scenen Arena torsdag var der allerede stuvende fuldt af mennesker en time før koncertens begyndelse.
Men selvom der var fyldt op i teltet, blev der ved med at dukke flere op.
De sidst ankomne måtte derfor stille sig 100 meter væk fra teltet og forsøge at lytte med.
»Det her er den største scene, jeg har stået på,« lød det fra Tobias Rahim under koncerten.
Noget tyder dog på, at Roskilde Festival godt kunne have disket op med en endnu større scene til musikeren.
Folk havde i massevis sågar stillet sig op på de nærliggende toiletvogne for at kunne følge bedre med i koncerten.
De mange mennesker blev da også et stort problem, da koncerten sluttede.
Her opstod der er rigtig hård situation for de fremmødte, der er i bagende sol måtte stå og vente tålmodigt på at kunne komme ud fra stedet.
»Har de lukket for en udgang eller hvad?,« lød det spørgende fra en mand, der ligesom B.T.'s reportere stod i noget af en flaskehals for at komme væk fra koncerten.
Til gengæld var det let at komme til og fra var ved dagens nøgenløb ved Dream City ved campingområderne.
Nøgenløbet lå helt samtidig med Tobias Rahims koncert klokken 14 torsdag.
De mennesker B.T. mødte på pladsen forud for festlighederne kunne da også sige, at de valgte sangeren over det ellers legendariske løb, hvor vinderne får en billet til næste års Roskilde Festival.