Kendisægteparret Jesper Vollmer og Annette Heick er i rent »flyttekaos« for tiden.

Tv-kokken og sangerinden er nemlig lige rykket ind i deres nye hjem i Vejlesø.

»Vi er flyttet ind, men ikke mere ind, end at vi lige kan bo der,« lyder det med et grin, da B.T. møder Jesper Vollmer under årets Roskilde Festival.

»Der er soveværelse med seng, et køkken, der er næsten færdigt og et badeværelse, vi kan bruge, men det er det. Resten er bare flyttekasser og ting, der ikke er færdige,« tilføjer han. 

»Så vi er slet ikke kommet i mål endnu, i forhold til hvad vi godt ville,« lyder det.

Gennem de sidste mange måneder har familien haft renoveret i det nye hjem i Vejlesø, mens deres gamle hjem gennem »otte gode år« i Holte er blevet solgt.

 Jesper Vollmer plejer at have hustruen Annette Heick med til Røde Kors' årlige ambassadørarrangement under Roskilde Festival, som her sidste år, men i år måtte Annette Heick lave revy oveni festivalen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nu er tiden så kommet til at rykke ind i det nye hjem med børnene, Eliot på 22 år og Storm på 17 år.

Og børnene er faktisk årsagen bag flytningen, lyder det – selvom de gerne plejer at være trætte af at rykke med mor og far rundt til nye husprojekter.

»Vi havde lyst til at komme videre og kaste alle bolde op i luften, og også fremtidssikre lidt i den forstand, når drengene flytter på et tidspunkt – Eliot er snart på vej ud, kan jeg mærke,« lyder det fra far Jesper.

»Så når de en dag er ude, så er det godt til mig og Annette,« tilføjer tv-kokken om det nye hjem.

B.T. møder Jesper Vollmer til Røde Kors' årlige ambassadørarrangement under Roskilde Festival lørdag. Foto: Lykke Buhl

Børnene er også så småt ved at falde på plads i Holte, lyder det.

»De ved godt, at når mor og far lige får styr på det, så bliver det hyggeligt – det er bare kaosset, de ikke kan lide,« siger Jesper Vollmer ærligt.

Selv var der dog én bestemt ting, han insisterede på at fikse som det første ved indrykningen i det nye, fremtidssikrede hjem.

»Anette grinte af mig i går, fordi alle værelserne bugner af flyttekasser, men det første jeg gik på var at åbne alle tingene til køkkenet og så gå og organisere,« fortæller Jesper Vollmer med et grin.

Følg B.T.s liveblog fra Roskilde Festival lige HER.