Opdatering: August har efter artiklens udgivelse kontaktet B.T. og meddelt, at historien om de mange erobringer er usand, og at han udtalte sig som del af en spøg. Det er ikke muligt for B.T. at af- eller bekræfte denne udlægning.

Én, to, tre, fire knald. På én, to, tre dage.

August har haft travlt på Roskilde Festival, når det kommer til elskov med det modsatte køn. Og der er masser af dage tilbage.

»Der er ikke noget konkret mål. Målet er bare at tilfredsstille Roskildes dejlige damer,« siger August, mens han åbner sit telt, hvor der udenpå står 'hej piger', op for B.T.

Teltet er småt og huser netop en halvandenmands luftmadras, som den 18-årige mand altså allerede har indviet.

Augusts telt.
Augusts telt.
Vis mere

Og ved nærmere eftersyn kan man da også finde en hvid plet på den nederste del af luftmadrassen.

Det er dog kun to ud af de fire erobringer, der er endt i Augusts telt. For teltet var slet ikke sat op, da han kunne sætte det første kryds.

Fredag aften lå August og vennerne nemlig i kø til at komme ind på festivalen, og her fik øje på en sød pige, som han sendte et smil.

Frække blikke blev, ifølge August, forvandlet til en gåtur til en busk i området, hvor klunset blev smidt, og akten gik i gang.

Lørdag fik August så endnu en pige på krogen, og søndag overgik han sig selv.

»Søndag var jeg sammen med to. Man kan snildt gøre det med to på en dag. Man sender dem bare et sødt smil, og så er de klar,« fortæller han.

Én ting gør han dog helt klart, når snakken falder på de scorestrategien.

»Mine venner beskylder mig for at have brugt Tinder, men det er ikke tilfældet. Det ville være for nemt, og man skal udfordre sig selv,« fortæller han.

Er August den største scorekonge på Roskilde?
Er August den største scorekonge på Roskilde?
Vis mere

August bor i campingområdet G i Camp de la Creme, og da B.T. besøger campen mandag eftermiddag, fortæller August, at de holder fest i aften.

Og det bør være en kærkommen mulighed til at få flere piger tilføjet på listen.

»Jamen, der er fest hernede i aften, så der skal nok være en dame eller to, der har lyst,« siger han.