22.30 onsdag aften spiller Post Malone på Roskilde Festivalens Orange scene.

Den 26-årige amerikanske verdensstjerne er et af hovednavnene på festivalen i år, og der er allerede én dansker, der har haft fornøjelsen af at møde ham på nærmeste hold.

Det er nemlig Claus Pilgaard, bedre kendt som Chili Klaus, der forleden stødte på ham på sin chiliturné i Norge.

Chili Klaus fortæller til B.T., at de mødte hinanden i Bergen.

Chili Klaus og Post Malone.
Chili Klaus og Post Malone. Foto: Privat
Vis mere

»Han sad på en udendørsrestaurant, og jeg nåede lige at hilse, inden folk flokkedes om ham. Han er en super sød musiker, helt nede på jorden,« forklarer Chili Klaus til B.T.

Det var dog ikke bare helt ud af det blå, at han hev fat i verdensstjernen, fortæller han videre.

»Post Malone og jeg har været med i det samme YouTube-show – 'Hot Ones' i USA – og det snakkede vi kort om.«

Chili Klaus når desværre ikke at se Post Malone onsdag aften, da han er på vej videre til Stavanger på sin Norge-turné, hvor han skal optræde til nogle forskellige arrangementer.

Har han dog en sidste besked om Post Malone:

»Han virkede i topform!«