Det har været en sorgens dag for mange danskere.

Hvis du havde planlagt en 'Tour de festival' rundt i Danmark denne sommer, er der sket en drastisk ændring i den kalender tirsdag formiddag.

Et hav af festivaler har nemlig måttet tage konsekvensen af myndighedernes udmelding om forsamlingsloft i sommerperioden og aflyst sommerens fester – heriblandt Roskilde Festival og Smukfest.

»Vi er ret uforstående over for de restriktioner, som myndighederne har udmeldt. Vi har kommet med flere udspil og har fuld forståelse for den situation, vi står i, men myndigheder har valgt at gå med nul risiko, hvilket vi synes er ærgerligt,« siger Esben Marcher, sekretariatschef for Dansk Live, der er interesseorganisation for festivaler og spillesteder.

(ARKIV) House Of Pain på Orange Scene på Roskilde Festival torsdag den 30. juni 2016. Genåbningsaftale lægger op til maksimalt 2000 deltagere ved festivaler mellem 21. maj og 1. august. Det skriver Ritzau, tirsdag den 4. maj 2021.. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) House Of Pain på Orange Scene på Roskilde Festival torsdag den 30. juni 2016. Genåbningsaftale lægger op til maksimalt 2000 deltagere ved festivaler mellem 21. maj og 1. august. Det skriver Ritzau, tirsdag den 4. maj 2021.. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

Hvordan har det været at samarbejde med myndighederne i denne periode?

»Det har været svært at navigere i myndighedernes udmeldinger. Vi har i den seneste tid fået at vide, at der en ekspertgruppe, der undersøger mulighederne. Så det har været svært at planlægge noget som helst.«

Har jeres modspil været realistiske?

»Det synes vi bestemt, at de har. Festivaler har ikke planlagt ud fra at tjene penge, men kun for at få det til at køre rundt. Så vi har opereret med mindst mulige krav til myndighederne.«

Dyrskuepladsen i Roskilde, onsdag den 1. juli 2020. Festivalpladsen skulle idag været åbnet og tusinder af mennesker skulle have løbet ind på pladsen foran orange scene. Festivalen er aflyst grundet Covid-19.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Dyrskuepladsen i Roskilde, onsdag den 1. juli 2020. Festivalpladsen skulle idag været åbnet og tusinder af mennesker skulle have løbet ind på pladsen foran orange scene. Festivalen er aflyst grundet Covid-19.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Hvordan står festivaler nu rent økonomisk?

»Lige nu står vi i den situation, at festivalerne ikke har fået udbetalt kompensation fra sidste års festivaler, så vi står i en ret kritisk og uvis situation. Festivalerne er yderst presse i forhold til likviditet, og mange har ikke mulighed for at betale sine omkostninger. Så vi ser gerne, at der sker noget snarest muligt.«

Hvad kan det have af konsekvens, at festivaler nu bliver nød til at aflyse endnu en gang?

»Jeg frygter, at nogle festivaler ikke rejser sig igen. Jeg er bange for, at man opgiver og ikke laver festival næste år og fremover.«

Han fortsætter.

»Det her er selvfølgelig et spørgsmål om økonomi, men også i høj grad om samlingskraft. Festivaler er i høj grad drevet af frivillige kræfter, og man skal virkelig være gjort af et særligt stof, hvis man kan finde motivation til at planlægge og drive endnu en festival efter to aflysninger. Den del frygter jeg også meget,« siger sekretariatschefen for Dansk Live.

Festivalerne har også været ude at erklære deres ærgrelse over dagens aflysning.

(ARKIV) Dyrskuepladsen i Roskilde, onsdag den 1. juli 2020. Genåbningsaftale lægger op til maksimalt 2000 deltagere ved festivaler mellem 21. maj og 1. august. Det skriver Ritzau, tirsdag den 4. maj 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Dyrskuepladsen i Roskilde, onsdag den 1. juli 2020. Genåbningsaftale lægger op til maksimalt 2000 deltagere ved festivaler mellem 21. maj og 1. august. Det skriver Ritzau, tirsdag den 4. maj 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Vi er knuste over, at vi ikke får mulighed for at samles igen på vores festival og bidrage til at genskabe de fællesskaber, som coronakrisen har ødelagt for landets unge. Det er der brug for nu. Aflysningen er meget alvorlig for vores forening og et hårdt stød for kulturens vækstlag og den værdikæde, der er med til at skabe festivalen,« skriver Roskilde Festivals administrerende direktør, Signe Lopdrup, i et skriftligt svar til Ritzau.

Samme triste udmelding lyder fra Smukfest. Til DR oplyser talsmand Søren Eskildsen:

»Med de restriktioner, der er meldt ud her, så må vi sige, at Smukfest anden weekend i august ikke er muligt. Vi er vildt ærgerlige og vildt skuffede. Det er en aflysning af Smukfest, som vi kender den.«

Om aflysningen af NorthSide lyder det på festivalens hjemmeside:

»Vi havde så inderligt håbet, at vi ikke skulle stå her igen, og det er med det tungeste festivalhjerte, vi må meddele, at NorthSide 2021 er aflyst.«