Fredag vil for mange stå som højdepunktet for festivalen på grund af det lækre vejr.

Men for Wood Wood-grundlægger Karl-Oskar Olsen vil den formentlig være ekstra speciel. Han friede nemlig til sin kæreste på festivalpladsen.

»Det, der sker skat. For fire år siden friede jeg til dig, der sagde du, at jeg skulle tage mig sammen, så derfor,« siger han, inden han finder en ring frem og går på knæ.

Karl-Oskar Olsen har delt det helt specielle øjeblik med sine knap 12.000 følgere på det sociale medie Instagram med teksten 'She said yes' (Hun sagde ja, red.).

Arkivfoto: Karl-Oskar Olsen.
Arkivfoto: Karl-Oskar Olsen. Foto: Malene Anthony Nielsen
Vis mere

Kæresten er forståeligt nok i chok over den romantiske gestus og holder sig for ansigtet.

Der går heldigvis ganske kort tid, før hun tager imod ringen og giver ham et kæmpe kram.

Kram bliver erstattet med adskillige kys. Forbipasserende og tilhørerene jubler over det.

Manden, der optager den mindeværdige stund, spørger, om det var et ja.

»Er det ja eller nej?« spørger Karl-Oskar Olsen.

»JA,« lyder det umiddelbart efter fra kæresten, der nu er den danske designers forlovede.

Den københavn-baserede Wood Wood blev grundlagt i 2002 af Olsen og Brian SS Jensen.

I dag har Wood Wood fysiske forretninger i Danmark og i Berlin. Karl-Oskar Olsen har også for nyligt åbnet et nyt napoltiansk pizzeria på Islands Brygge med vennen Christian Lytje.