Det kunne være endt helt galt til Tobias Rahims koncert onsdag aften på Bøgescenen.
Først var der Medina, der tilsyneladende uden grund præsenterede ham, og til sidst smuttede han selv uden at sige farvel – men én ting endte alligevel med at gøre hele koncerten magisk.
Det tydede ellers hurtigt på, at Tobias Rahims sjældne koncert på Smukfests hovedscene nemt kunne gå hen og blive et stykke livløst mekanik.
Ganske sympatisk susede den danske musiker ellers direkte ud blandt sit publikum på åbningsnummeret 'Jylland', men det virkede mere som en kulisse end et møde med fansene.
Og så skabte det et langt, akavet tomrum, Rahim skulle møve sig tilbage på scenen igen.
Men allerede fra det følgende nummer 'Tæt på', besluttede publikum sig for at være ligeglade med, at der ikke syntes at være nogen hjemme hos Tobias Rahim.
Mens han prøvede at stå med lukkede øjne og vendte ryggen til publikum gang på gang, endte han alligevel med at måtte overgive sig til de store og imponerende mangfoldige masser.
Folkemængderne sang og dansede og hujede og hejede med fra start, og ingen så sig længere tilbage – heller ikke Tobias Rahim – da han kørte direkte over i hittet 'Mucki bar' og dansede natten ind med de velvillige folkemasser, der bestemt ikke havde glemt ham, mens han har været væk fra rampelyset de seneste par år.
Publikum greb straks med bare et fingerpeg, at vi skulle skiftes med Rahim til at synge ‘alle’ på den opskruet version af storhittet.
Og pludselig kom der energi ud af de to meter på scenen, og pludselig kunne han bevæge sig frit, smile sågar, ligesom han kastede flotte fraseringer og små dansetrin ind som pludselige indskydelser.
Selv de følgende numre 'Sang til Siri' og 'Jesus', der enten var lidt med downbeat eller lidt til kenderne, kunne stoppe nogen.
Selvom ingen klager over at høre hits på hits på hits – og dem har Tobias Rahim mange af, hvis man kigger på chartsene – så var der alligevel hele tiden lagt nye, tunge og eksotiske rytmer ind, skruet op eller ned for tempoet, så publikum fik alt det velkendte, de kom for – og så lidt mere.
For det næsten mest imponerende var Tobias Rahims korsangere.
De blev brugt vidunderligt kreativt til at nyfortolke klassikerne, og flere gange formåede de ligefrem at stjæle showet.
Helt uden langstrakte praleskrål blev kordamernes smukke toner hvirvlet ind i numre som 'Regntid', og de skabte jubel, fremfor skuffelse, da de overtog Andreas Odbjergs omkvæd på 'Stor mand' og fik teenagedrenge til at huje, når Luna Ersahin imponerede med sin smukke, kurdiske intro til 'Kurder i København'.
Også Rahims 'fucking idol' Marwan blev der plads til på fællesnummeret 'Karavane', selvom det nok ikke var lige den gæsteoptræden, publikum havde håbet mest på.
Men uagtet blev flere publikummer sågar lokket til undervejs, hvilket må siges at være en cadeau til musikken, og til sidst var der ikke en centimeter foran Bøgescenen, der ikke var fyldt med dans og følelser.
Når han smed 'Dark Room' på, krævede han fællesdans uden at bede om det, og når han bad om den obligatoriske fællesdans på nummeret 'Kurder i København', flettede alle lillefingrene med hinanden på et sekund.
Som et ganske sødt øjeblik var Rahim selv med i fællesdansen, der endte som en vild dans med en fan, der ikke længere var kulisse, men fik et stort kram, og pludselig klarede Tobias Rahim tilbagegangen til scenen med elegant charme frem for akavet tavshed.
Når han hoppede, hoppede publikum. Og det var klart, at han ikke kunne lade være med at lade sig rive med.
Tobias Rahim tændte sågar fyrværkeri på scenen – holdt et lys, han svang rundt med, så røgen blev en del af et farverigt og farligt sceneshow, der krævede alles opmærksomhed som en ret sej optakt til nummeret ‘Toget’.
Og bag det grønt blinkende lys, kunne man ane et ægte smil fra Tobias Rahim.
Måske er jeg lidt gammeldags, men jeg håbede faktisk på, at han ville lave et tøjskifte fra sin bare mave med skudsikker vest over.
Men selvom sceneshowet til tider var skrabet – og andre gange var et vanvittig flot fyrværkerishow, der imponerede alle foran Bøgescenen – så klagede ingen i publikum over bare at have spotlight på Tobias Rahim, og hans vilde kordamer bag ham.
Men først skulle Tobias Rahim altså lige i gang – og så blev det tydeligt, hvad der gjorde hele forskellen og lod ham live op:
Den massive velvilje og kærlighed fra publikum.
Jovist, til tider forsvandt Tobias Rahim ind bag sine øjne og sin indstudering igen, men det var ingen tvivl om, at han mærkede publikums kærlighed og lod sig rive med af den.
Men han endte lidt ærgerligt med ikke at få sagt ordentligt farvel.
For efter afslutningsnummeret 'Bellevue' forsvandt han noget uforløsende ind i mørket, mens folkemængderne langsomt indså, at en magisk koncert var slut.