Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der er de Roskilde-gæster, der kører en hel uge uden at blive hentet eller få bragt proviant af deres forældre.

Så er der dem, hvor forældrene måske én eller to gange slår et smut forbi pladsen.

Og så er der 16-årige Philippa Falk.

Hun har nemlig en særdeles hjælpsom stedfar, der gerne tager et smut fra sin butik i det centrale Roskilde og ud til campingpladsen for at aflevere ting til Philippa og hendes veninder.

Ja, faktisk skete det intet mindre end otte til ti gange mandag.

Bestillingerne har været alt fra kikærter og makrel til chips og øl, men fælles for dem alle er, at stedfar Stefan køber og leverer.

Og tirsdag, da han igen var på pletten, stod B.T. klar til at tale med ham.

»Jeg har fået sådan en hel liste med 'det vil vi gerne bede om'. Jeg har været herude en otte - ti gange i går. Nu er det første gang i dag, og så må vi se, hvad det bliver til resten af dagen,« siger Stefan Hedegaard.

Philippa og veninderne er alle omkring de 16 år, og det er deres første år på Roskilde Festival.

De første dage har været gode for venindegruppen, der især har festet med nabolejren, som også har nydt godt af de mange ting, stedfar kommer forbi med.

Selv går Stefan med til at kalde det for en »lille bjørnetjeneste« at agere leveringsmand får pigerne, men han får også selv glæde ud af det.

»Man får jo igen, når de smiler, og man får sendt sjove billeder fra festivalen. Når man ikke selv er der, må man leve gennem dem,« siger Stefan, der i dagens anledning kom til at købe lidt shots, som pigerne ikke havde bestilt.

Hos Philippa sætter man stor pris på den leveringsdygtige stedfar.

»Han er en meget, meget flink fyr. Jeg ved godt, at han ville gøre basically gøre alt for mig,« siger Philippa.

Men er det hans ansvar, at I får en god oplevelse. Skulle I ikke bare have pakket flere ting? Det gør alle andre jo.

»Det er rigtigt nok. Det kunne godt have været vores ansvar, men det var det bare ikke,« siger hun.

Andre læser også