Flere lande i Europa er ramt af en hedebølge, og det øger risikoen for skovbrande.

Det får nu Udenrigsministeriet til at gå ud og advare danskere, der skal til - eller er i - Frankrig.

tip os
Er du i Frankrig og påvirket af skovbrandene? Så hører B.T. gerne fra dig

»Det er sæson for naturbrande især i Sydfrankrig og på Korsika fra juli indtil slut september. Ved naturbrande kan veje være lukkede. Luftkvaliteten kan være påvirket. I meget alvorlige situationer kan de lokale myndigheder vælge at evakuere berørte borgere,« skriver de.

Udenrigsministeriet oplyser videre, at alle, der opholder sig i et område, hvor der er høj risiko på grund af naturbrande eller andre katastrofer, vil modtage en automatisk alarmbesked fra de franske beredskabsmyndigheder.

Derfor skal borgere også sikre sig, at de har notifikationer for offentlige advarsler slået til på mobilen og mobildækning.

Samtidig opfordrer de til, at man holder sig opdateret på situationen gennem franske medier, lokale myndigheder, sit hotel, rejse- eller flyselskab.

På dette link kan du finde mere information om, hvor der er risiko for skovbrande i Frankrig lige nu.