Priser på flybilletter falder.

Det viser nye tal fra rejsesøgemaskinen Momondo ifølge en pressemeddelelse.

Momondo oplyser, at man har undersøgt, hvordan flypriserne har udviklet sig sammenlignet med sidste år og set nærmere på den kommende sommerperiode.

Her viser det sig, at på trods af stigende brændstofpriser, er gennemsnitspriserne for flyrejser fra Danmark i april og maj faldet med 13 procent sammenlignet med sidste år.

For sommerperioden ligger gennemsnitspriserne generelt på niveau med sidste år, med et mindre fald på omkring 1 procent.

Ifølge Momondo er det en bred vifte af faktorer, der driver udviklingen. 

Herunder er det flypriser, der er ifølge rejsesøgemaskinen dynamiske og kan ændre sig hurtigt på baggrund af flere faktorer.

»Ud over brændstofpriser bestemmes flypriser af en række forskellige faktorer, herunder udbud og efterspørgsel, sæsonudsving, konkurrence, driftsomkostninger, offentlige afgifter og valutakurser. Flyselskaber fastsætter priser baseret på efterspørgsel, hvilket resulterer i, at priserne svinger over tid,« siger Lisbet Due Berg, der er presseansvarlig hos momondo