Stort flyselskab tæt på konkurs: Sparer alle steder
Der skal spares alle steder hos AirBaltic.

Der skal spares alle steder hos AirBaltic.

Det er slut med brækposer, håndsprit og piloternes affaldsposer i cockpittet.
AirBaltic har været i økonomiske vanskeligheder i lang tid og er under amerikansk konkursbeskyttelse, mens der ledes efter penge i alle dele af virksomheden.
Også ombord på flyene.
Fra torsdag den 1. oktober vil AirBaltic fjerne brækposerne fra sædelommerne ifølge et internt dokument, som Bloomberg har set.
Håndsprit og kosmetiske vådservietter på toiletterne vil også blive fjernet samt piloternes affaldsposer i cockpittet.
Brækposerne vil dog ikke forsvinde helt: Passagerer, der føler sig utilpas, vil stadig kunne få en pose fra kabinepersonalet. Men du skal bede om den – i tide.
Den 14. september indledte AirBaltic en frivillig rekonstruktionsproces i henhold til amerikanske 'Chapter 11'-regler i konkursretten i New York.
Formålet er at opnå domstolsbeskyttelse, mens gæld og økonomiske forpligtelser omstruktureres, skriver Reuters.
SAS fik den samme ordning, da de var på randen af konkurs for to år siden.
AirBaltic vil desuden reducere sin Airbus A220-300-flåde fra 54 til omkring 36 fly inden årets udgang.