I år har rigtig mange danskere åbenbart lyst til at fejre påske på en ferie i udlandet. 

Rejseselskabet TUI har nemlig solgt 63 procent flere påskerejser i år sammenlignet med sidste år. 

Det er nogen ret så velkendte og traditionelle feriedestinationer, der især er solgt flere af i år. 

Gran Canaria, Cypern, Tenerife, Mallorca og Kreta topper listen over de mest populære rejsemål denne påske. 

Og med otte ud af ti charterrejser solgt, er der dog ikke længere frit valg på hylderne, hvis man stadig gerne vil afsted.

»Vi har stadig nogle pladser tilbage, som afgår om mandagen og tirsdagen i uge 16. Det er blandt andet afgange fra København til Cypern og Tenerife,« siger Mikkel Hansen, der er pressechef hos TUI. 

Men ellers bemærker han, at der i år også er en meget stor interesse for ferie i de europæiske storbyer.

De store byer, som i år oplever den største stigning i antallet af bestillinger sammenlignet med sidste år, er Paris, Budapest og London.

Målt på antallet af bestillinger er Rom dog fortsat den mest populære storbydestination denne påske, efterfulgt af Paris og Barcelona, oplyser pressechefen. 

»Påsken er med sine helligdage en oplagt periode, hvis man ønsker at bruge nogle dage i en storby,« siger Mikkel Hansen.

Spar kassen

I 2025 halter kvinderne stadig efter mændene økonomisk. Men med simple greb, er der muligt at booste sin opsparing og få flere penge ud af dem, man allerede har. Præcis hvordan man gør, guider privatøkonom i pensionskæmpen PFA Camilla Schjølin Poulsen til i denne udgave af Spar kassen. Vært: Laura Bitte Rossau, journalist, Euroinvestor Gæst: Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom, PFA Producer: Jens Marott Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske