Rejseselskabet Bravo Tours har sendt både varsler og ekstraregninger til flere kunder på grund af stigende brændstofpriser efter krigen i Mellemøsten.
Kunder, der allerede har betalt for en rejse, kan således også være ramt.
Det skriver TV 2.
Til mediet siger Peder Hornshøj, der er administrerende direktør i selskabet:
»Det har kostet os rigtig mange millioner kroner det her. Det er klart, at det kan vi ikke blive ved med at absorbere, uden at vi gør noget.«
Han kalder det selv for en »grotesk situation.«
Ifølge direktøren har rejseselskaberne mulighed for at opkræve op til otte procent af den oprindelige pris oveni i en situaton som den nuværende.
Del:
