Spanien strammer reglerne: Kan koste dig dyrt
Og det gælder nærmest for alle typer af trafikanter.

Og det gælder nærmest for alle typer af trafikanter.

Målet er at øge trafiksikkerheden.
Så der vanker bøder, hvis man ikke har styr på de nye regler i Spanien – og det gælder også turister.
Og ifølge Dagbladet, der har samlet op på de nye tiltag, bør alle typer af trafikanter tjekke op på, hvad der nu er gældende.
Vi bringer et overblik:
På gåben: Skal man over et lyskryds skal man nu vente på, at det bliver rødt for bilister – tidligere var der en glidende overgang, hvor bilister fik blinkende gult lys, hvor man kunne krydse vejen.
I bil. Der skal holdes større afstand til cyklister, når de passeres: 1,5 meter. Farten skal også reduceres med mindst 20 km/t. under den pågældende fartgrænse for strækningen. Det samme er tilfældet, hvis man passerer en bil, der har været ude for et uheld. Samtidig skal man ved kø på store veje skabe en korridor, så redningskøretøjer kan komme frem.
På cykel. Nu er det obligatorisk at bruge hjelm. Altid. Også hvis man lejer en cykel.
På elløbehjul. Aldersgrænsen er blevet hævet til 15 år. Derudover er brug af hjelm nu obligatorisk, det samme er refleksvest, når det er mørkt. Desuden skal forlygten altid være tændt.
På scooter eller motorcykel. Her et det nu obligatorisk altid at bruge handsker uden for tæt bebyggede områder. Til gengæld skal man altid have lukkede sko på – altså ingen klipklappere eller sandaler.
De fleste regler træder i kraft pr. 1. oktober i år. Størrelsen på bøderne er endnu ikke fastlagt.