Mens danskere lige nu strømmer udenfor på grund af solskinsvejret, er der mere stille på salgskontoret hos TUI Rejser.

»Salget af rejser påvirkes altid i forskellig grad af vejret herhjemme,« siger Mikkel Hansen, der er pressechef hos TUI Rejser. 

»Vi plejer at sige, at når det regner, så ringer telefonerne. Det har dog ikke regnet i noget tid – tværtimod. Derfor ser vi også et salg af charterrejser, som er fladt sammenlignet med sidste år.« 

Ifølge Mikkel Hansen er der lige nu en del rejser, der ikke er blevet solgt.

»Vi ser en del kapacitet i markedet, som til en vis grad overgår den efterspørgsel, der er lige nu. Det er med til at presse priserne ned i flere perioder, så der er rigtig god mulighed for at gøre sig et godt køb – specielt uden for højsæsonen,« siger han.

Han oplyser, at der lige nu er rejser med besparelser på op til 50 procent af normalprisen.

»Hvis man virkelig vil have noget for pengene lige nu, kan man kigge efter rejser til Bulgarien og Tyrkiet. Der er rejser med fly og hotel for under 2.000 kroner pr. person,« siger Mikkel Hansen og tilføjer:

»Det er på mange måder købers marked i disse dage.«

Anderledes hos Spies
Mens salget af rejser er fladet ud hos TUI Rejser, ser det anderledes ud hos Spies.

»Det er helt vildt faktisk. Vi ser en stigning på majrejser på hele 22 procent i forhold til sidste år,« siger Sofie Lund, der er pressechef hos Spies, og tilføjer:

»Det kommer lidt bag på os, at det er steget så meget nu, hvor vejret er flot i Danmark.«

Hun vurderer dog, at det ikke er for at nyde solen, at mange tager sydpå.

»Det understreger faktisk den tendens vi ser med, at vi ikke blot rejse på ferie for sol og badning, men i høj grad også for at opleve noget og være aktive med vandring, cykling og fitness- herunder en del dans faktisk,« siger Sofie Lund. 

Spar kassen

Det kan være en god idé at rydde op og ud i sin økonomi, hvor selv småbeløb kan ende med at gøre en stor forskel. Det forklarer formueekspert ved Nykredit Jeanette Kølbek. Og så bliver der talt sommermad og picnic med kok og B.T.s madekspert Thomas Castberg.  Vært: Marie Milling, pengeredaktør på B.T. Gæst: Jeanette Kølbek, formueekspert hos Nykredit, og Thomas Castberg, B.T.s madekspert Producer: Jens Marott Rasmussen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T.   Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske