Der er mange måder at tage på ferie på. En som du måske burde overveje er typen, hvor du dyrker motion/sport. En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Spies, peger nemlig på, at folk der tager på motion/sportsferier dyrker mere sex, end folk der ikke tager på sportsferie.

På førstepladsen ligger en sportsgren, som nogle måske mener ikke ligefrem oser af sex. Uden at fornærme nogle, så kan man godt sige, at det i hvert fald ikke er den mest action-prægede sport.

Men de 2068 deltagere i alderen 18-45 år i undersøgelsen har givet et klart svar. Der er nemlig tale om golf. Par, som spiller golf i løbet af en ferieuge, dyrker 50 procent mere sex, end par der ikke gør tager på sportsferie.

Sexolog Jakob Olrik giver sit bud på, hvorfor det lige er golf, der er topscoreren på listen.

»Umiddelbart kan det lyde sjovt, at golfspillere er de sportsudøvere, som angiver at have mest sex på ferien. Men det at spille golf minder på mange måder om at gå på en date. Der er nemlig tid til at gå og nyde hinandens nærvær ved at grine sammen over et lidt skævt slag eller beundre den andens kunnen. Ofte er golfbaner også omgivet af smuk natur. Golf kan derfor bruges som et oplagt forspil til en romantisk aften. Og så har lige den sportsgren også den fordel, at det ikke er en sport, hvor man udmatter sig selv. Det betyder, at golfspillerne selv efter en lang dag stadig har energien til at nyde hinanden, når dagen under solen er slut,« siger sexologen.

På andenpladsen ligger 'anden type holdtræning' (47 procent mere sex på en ferieuge, end folk der ikke dyrker motion i ferien) og på en tredjeplads ligger holdsport som volleyball eller fodbold (41 procent mere sex på en ferieuge, end folk der ikke dyrker motion i ferien).

Se resten af listen i forneden: