Det var svaret, rejsebureauet Star Tour fik, da det inviterede otte B.T.-læsere på testtur til Bulgarien og spurgte, hvad der skulle til, for at deres ferie blev perfekt?

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sol fra en skyfri himmel, en forfriskende pool og tid til hinanden. Sådan lyder den simple opskrift på en rigtig familieferie fra otte B.T. læsere.

Interessen for at blive ferietestpilot var stor, da B.T. og Star Tour 13. juni inviterede læserne på en endags tur til Bulgarien. Opgaven gik i al sin enkelhed ud på at være prøve-kaniner for Star Tours nye Blue Village ressort.

Hotellet Serenity Beach ved Sortehavs-kysten er det første af de såkaldte Blue Village hoteller i Bulgarien. Blue Village betyder, at hotellet er indrettet med særlig henblik på børneaktiviteter og familieferie. Fælles for hotellerne, som ligger spredt over hele verden er, at de tilbyder lege, musik, konkurrencer og klubber for børn.

Testfamilier
Fire familier bestående af en forælder og et barn skulle i løbet af en dag teste, hvorvidt det er lykkedes Star Tour at bygge et hotel med de aktiviteter og faciliteter, som en moderne børnefamilie ønsker.

Familierne var ganske imponeret over hotellet, men de vigtigste ingredienser i en familieferie er dog stadig uden for rejsearrangørernes indflydelse.

Vi vil have sol, varme og tid til at være sammen, lød det enstemmigt.

Sommerferien skal bruges på at komme ind på livet af hinanden, og så skal der være gode bademuligheder til både små og store vandhunde.