Der er tusindvis af kroner at spare ved at købe sin flybillet og hotelværelset på det rigtige tidspunkt. Flyselskaberne overvåger nøje kundernes adfærd og lader priserne eksplodere, når afgangen nærmer sig.

B.T. Plus har allieret sig med rejsesitet Momondo.com, der har lavet en omfattende prisundersøgelse, der viser, hvornår det bedst kan betale sig at købe rejsen.

Med B.T. Plus får du:

-Se hvornår du skal købe dine flybilletter, hvis du vil slippe for en ubehagelig ekstraregning.

-Råd til hvordan du får en billig rejse


Den samme dobbeltseng på det samme hotel kan variere flere tusinde kroner i pris. Det gælder om at finde frem til den rigtige rejseagent.

Man behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten for at spare penge på hotelregningen. Faktisk kan man i mange tilfælde skære mere end en tredjedel af hotelregningen blot ved at se sig lidt for.

Sagen er nemlig, at et væld af forskellige rejseagenter udbyder overnatninger på de samme hoteller - men til vidt forskellige priser.

- Agenterne kan jo selv bestemme, hvad de vil tage for den vare, de har købt med henblik på videresalg. Så er det op til forbrugerne at finde ud af, hvor de vil købe varen og til hvilken pris, siger Martin Lumbye fra rejsesitet Momondo.

Det gælder med andre ord om at finde frem til de rigtige rejseagenter. Det kan man blandt andet bruge Momondo til, som sammenligner priser på mere end 400.000 hoteller. Og som eksemplerne her på siderne viser, kan det føre til rigtig store besparelser.

Ekspemplerne tager alle udgangspunkt i en forlænget weekend fra 5. til 9. maj - altså fire overnatninger.

Vælger man at overnatte på The Kensington Town House i London kan man sammenlagt spare knap 2000 kr. blot ved at vælge den rigtige agent.

I nogle tilfælde vil det bedst kunne betale sig at booke hotelværelset direkte på hotellets hjemmeside. Men det er langt fra altid, understreger Martin Lumbye.

Hotellerne kan blive presset til at sende priserne helt i bund, hvis de er ved at brænde inde med tomme hotelværelser. Og så har mange af dem forhandlet sig til en rabat med hotellet, som gør det muligt at overnatte til langt under den officielle pris.