Det er prisen, der gør det.

Også når danskerne skal vælge sommerferiedestination – for her er det omkostningerne i kroner og øre, der har størst indflydelse på, hvor turen skal gå hen.

Det viser en ny undersøgelse fra rejsegiganten Tui.

I alt 36 procent af de adspurgte mener her, at prisen er den vigtigste faktor.

»Danskerne er tydeligt prisfokuserede, men de kigger også på rejsens samlede værdi – herunder tryghed og forholdene på destinationen,« siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI:

Og der er da også tæt løb i forhold til de faktorer, der kan være med til at føre frem til, hvor sommerferien skal afholdes.

Det ser sådan ud i undersøgelsen:

  • 36 procent: Prisen på rejsen

  • 28 procent: Tryghed på destinationen

  • 26 procent: Vejret

  • 26 procent: Prisniveauet på destinationen

  • 24 procent: Geopolitiske forhold

»Det er kombinationen af pris, tryghed og gode forhold, der i sidste ende afgør, hvor danskerne vælger at rejse hen,« siger Mikkel Hansen fra Tui.