Påskeugen nærmer sig, og det betyder typisk travlhed i Københavns Lufthavn, hvor mange danskere skal igennem for at komme mod varmere himmelstrøg.

Men har man booket en tur til én af danskernes foretrukne sydeuropæiske destinationer, så kan man måske forberede sig på et sandt rejsekaos.

Jordpersonalet hos forskellige flyselskaber i en række af lufthavnene i Spanien varsler nemlig strejke i slutningen af marts, skriver det spanske medie Idealista.

Det betyder, at rejsende nu advares om køer, forsinkelser og mulig flykaos i lufthavnene.

Strejken involverer såkaldte grobund handling-virksomheder i 12 store spanske lufthavne og skyldes utilfredshed med håndhævelsen af løn- og arbejdsvilkår i forhold til de nuværende overenskomster.

Efter planen vil jordpersonalet, der er de medarbejdere, som håndterer opgaver på landjorden omkring flyet, begynde en delvis strejke hver mandag, onsdag og fredag fra 27. marts.

Her vil personalet strejke mellem 5 og 7 om morgenen, 11-17 og til sidst fra 22 til midnat.

Og de 12 påvirkede lufthavne er ikke bare hvilke som helst.

Blandt andet kan rejsende med henholdsvis Norwegian og Ryanair til og fra de populære danskerattraktioner Kanarieøerne, Lanzarote og Tenerife blive påvirket.

Også rejsende med forskellige selskaber til Madrid, Barcelona, Mallorca, Fuerteventura, Gran Canaria og Malaga kan blive påvirket af strejken.

Generelt er Spanien ubestridt danskernes feriefavorit. 15 procent af alle lange danske ferierejser gik i 2024 til Spanien.

Få et overblik over, hvilke destinationer med hvilke selskaber, der kan blive påvirket af strejken, her: