Fra denne onsdag er det blevet lidt mere besværligt at rejse ind i Storbritannien.

Gældende fra dags dato skal man således have en såkaldt ETA, en forhåndstilladelse, for at komme ind i landet.

Det skriver flere medier som BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Og Danmark er blandt de 85 lande, der nu er omfattet af de nye, gældende regler.

Egentlig har indrejsereglerne for længst været taget i brug, men de ikke blevet håndhævet konsekvent, selvom om eksempelvis europæiske rejsende blev omfattet i februar sidste år.

Det skulle have været for at give rejsende mulighed for »at tilpasse sig de nye krav«.

Nu skulle det altså være anderledes. For nu vil man ikke kunne komme ind i Storbritannien, hvis ikke papirerne er i orden.

'The Electronic Travel Authorisation', altså ETA, er ikke et visum, men en art forhåndsgodkendt elektronisk indrejseformular.

Den vil give tilladelse til ophold i Storbritannien i seks måneder og gælder i to år. Så man kan altså foretage flere rejser på samme ETA.

Længere ophold kræver visum.

Prisen for en ETA er 16 pund (små 137 kroner), men den britiske regering har planer om at hæve prisen til 20 pund (171 kroner).