Bliv væk.

Sådan lyder det lørdag fra de norske myndigheder om området ved den ellers særdeles populære ski- og vandredestination Gaustatoppen.

»Politiet fraråder besøgende at køre ned ad kløfterne fra Gaustatoppen,« skriver NRK.

Årsagen er, at der i dag har været flere laviner i området.

Den første blev registreret lige efter kl. 11 og var 400 meter lang og 100 meter bred. Den næste fulgte bare en time senere.

»Forholdene i området er meget dårlige, og der er betydelig risiko for skred,« lyder det fra politiet ifølge VG.

Mediet skriver videre, at to personer blev fanget i det første skred, mens en person blev ført med af sneen i det andet.

Politi meddeler, at ingen af dem dog ser ud til at være kommet til skade.

Meldingen om at holde sig væk fra Gaustatoppen kommer ironisk nok bare én dag efter, at Gaustabanen – en kabelbane på fjeldet – meddelte, at der var puddersne og optimale skiforhold i påsken.

Gaustatoppen ligger i Telemarken og er det højeste punkt her.

Også ved et andet fjeld ikke langt borte, Silkedalsnutan, har der lørdag været flere laviner.