Lufthavn forbereder sig på kaos: Advarer om fem timers ventetid
Et vejrfænomen spænder ben for trafikken.

Et vejrfænomen spænder ben for trafikken.

Det kan blive ren kaos i lufthavnen på Mallorca onsdag.
En solformørkelse rammer nemlig den populære spanske turistø, hvilket betyder at himlen bliver mørklagt og besværliggør trafikken rundt på øen.
Det skriver Bild.
Eksempelvis har de store rejsearrangører rykket deres transport til lufthavnen mellem to og tre timer frem.
Og kører man selv til luthavnen, opfordrer rejsearrangørerne til, at man kører afsted betydeligt tidligere på grund af mulige trafikale problemer.
Det betyder, at nogle feriegæster må forvente at stå i kø i op mod fem timer i lufthavnen.
Det er dog ikke kun afgangene, der giver anledning til bekymring.
For det kan også blive et problem at hente gæster i lufthavnen, og derfor planlægger rejsearrangørerne at øge antallet af charterbusser.
Flyvninger til og fra Palma Lufthavn på Mallorca er indtil videre uændret.