En drømmeferie for en tysk familie udviklede sig til et ubærligt mareridt, da både forældre og deres to små børn mistede livet efter mistænkt madforgiftning i Istanbul.
Familien ankom fra Hamburg den 9. november og smagte blot to dage senere flere lokale retter i Besiktas-distriktet.
Alt fra fyldte muslinger med krydret ris og citron, grillede kalvetarme serveret i brød og en kyllingewrap med stegt kylling, løg og tomat.
Det skriver Bild.
Senere købte de tyrkiske søde sager, før de vendte tilbage til hotellet.
Men kort efter blev børnene, treårige Masal og seks-årige Kadir, ramt af voldsom kvalme og opkast.
Forældrene, Cigdem og Servet, farede til hospitalet, men fik hurtigt samme symptomer.
Efter behandling på to hospitaler blev alle fire sendt tilbage til hotellet, men inden for få timer brød tragedien ud.
Moren og de to børn døde onsdag, mens Servet kæmpede for livet på hospitalet, men døde fem dage senere.
Istanbuls anklagemyndighed har indledt en stor sag og tilbageholdt syv personer, heraf flere gadesælgere.
Efterforskere undersøger nu både maden, restauranten og kemikalier brugt af et skadedyrsbekæmpelsesfirma på hotellet.
To andre turister fra samme hotel er siden blevet indlagt med lignende symptomer.
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har nævnt følgende:
»Efterforskningen er i øjeblikket i gang med en omfattende proces. Det vil blive afsløret, hvad der forårsagede dødsfaldene,« siger han.
