Mange danskere får en uventet ekstraregning med hjem, når de svinger kortet på sommerens udlandsrejser.
En ny undersøgelse fra Lunar og YouGov viser, at danskernes samlede kortgebyrer risikerer at løbe op i 235 millioner kroner den her sommer.
Ifølge Lunars kommercielle direktør, Mats Persson Bergius, bliver kortgebyrer ved kontanthævninger i udlandet eller ved betalinger med kort på eksempelvis restauranter og i butikker overset af mange.
»Vores undersøgelse viser, at danske rejsende tilsammen forventer at forbruge op mod 15 milliarder kroner på ferien i udlandet her til sommer, svarende til mere end 6.200 kroner per person,« siger Mats Persson Berguis og tilføjer:
»Et forbrug, der kan udløse en samlet regning til danskerne på mellem 143 og 235 millioner kroner i gebyrer, afhængigt af om rejserne går til et EU-land eller uden for EU.«
Direktøren vurderer, at gebyrerne for en almindelig familie kan løbe op i flere hundrede kroner under sommerferien.
»Det er penge, de fleste hellere vil bruge på ferien,« siger han.
Flere flyselskaber får kritik for håndbagage-gebyrer. Læs mere HER.
Indholdet svinder i mange fødevarepakker, men det er ikke det eneste, der skrumper. For på ingredienslisterne bliver der også mindre og mindre af de dyreste ingredienser.
Derfor er det en god idé at være klædt godt på, når man går ud og handler. Det - og hvornår du skal kaste dig over hvilke sæsonvarer - kan du høre mere om i dette afsnit.
Vært: Marie Milling, pengeredaktør på B.T.
Gæst: Morten Bruun Pedersen, cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk og B.T.s madekspert og kok Thomas Castberg.
Producer: Frederik Riis-Jacobsen
Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T.
Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske