Mange danskere er tydeligvis bekymrede for, at priserne for rejser stiger yderligere i nærmeste fremtid på grund af situationen i Mellemøsten.

Rejseselskabet Spies har mandag, tirsdag og onsdag i denne uge haft 58 procent flere bestillinger af rejser end i samme periode sidste år. 

Det oplyser Sofie Lund, der kommunikationschef i Spies.  

»Det er en ekstrem stor stigning, så det er noget, vi har studset over,« siger hun.

I starten af den her uge  kom det frem, at brændstofpriserne er sendt til himmels.

Og det må konstateres, at det ikke ser ud til, at priserne falder, så længe der er konflikt mellem USA/Israel på den ene side og Iran på den anden side. 

Det betyder nemlig, at er der er prop i Hormuzstrædet, som 20 procent af verdens olie og naturgas normalt passerer. 

Sofie Lund kan ikke sige, om der er en præcis sammenhæng mellem stigningen i bestilte rejser og så frygten for stigende priser. 

»Jeg kan ikke sige præcist, hvorfor der er den her store stigning i den her uge, men jeg kan forestille mig, at flere har tænkt, at nu skal rejsen sikres, inden prisen stiger endnu mere,« siger hun.