Ferieparadis rømmet: Turisterne flygter
Tomme solsenge, halvfyldte hoteller og desperate lokale operatører. Uroen i verden har påvirket, hvordan vi rejser.

Tomme solsenge, halvfyldte hoteller og desperate lokale operatører. Uroen i verden har påvirket, hvordan vi rejser.

2025 blev et historisk år for Cypern, der slog rekord for antal turister med hele 4,5 millioner besøgende.
Men allerede året efter har ø-nationen lidt et stort slag.
Lokale operatører frygter et fald i turismen på mindst 30 procent, og nogle rapporterer om en halvering i antal bookinger, skriver det britiske The Telegraph.
Mediet har besøgt den populære turistby Paphos midt i højsæsonen og beskriver en ferieø, der føles nærmest øde, lyder det.
Det er især krigen i Mellemøsten, der skræmmer turisterne.
Cypern ligger kun 400 kilometer fra den tyrkiske kyst og tæt på Mellemøsten.
Hvis luftrummet lukker, er flugtruterne få, og ingen ønsker at sidde fast i en konfliktzone.
Rejseselskaberne TUI og Apollo bekræfter over for norske Dagbladet, at urolighederne har fået Cypern til at falde på popularitetslisterne.
Turisterne strømmer i stedet til velkendte feriedestinationer som Grækenland, Tyrkiet, Gran Canaria og Mallorca.