Turister i feriebyen Albufeira på Algarvekysten i Portugal skal måske til at tænke sig om en ekstra gang.

For byrådet i feriebyen har fremsat et lovforslag, der kan risikere turister skyhøje bøder.

Det skal nemlig ikke være tilladt at gå hverken nøgen rundt eller kun iført badetøj i byen længere, lyder det i lovforslaget, som Euronews har set.

Det vil fortsat være lovligt at være iklædt badetøj på resorter, strande og andre badesteder.

Men det er ikke småpenge, man vil skulle af med, hvis man formaster sig til at gå i bikini ned til kiosken efter is i Albufeiras sommervarme.

På stranden ved Algarvekysten er der masser af sol og sommer.
På stranden ved Algarvekysten er der masser af sol og sommer. Foto: Bent K Rasmussen/Bt Nf
Vis mere

Mere end 11.000 danske kroner lyder forslaget nemlig på, at bøden skulle være.

Skulle have du glemt spedooen også og bevæget dig ud i feriebyen helt nøgen, så kommer bøden op i underkanten af 13.500 kroner.

Ifølge byrådet er det nemlig ikke bare letpåklædte, men også helt nøgne turister, som de er trætte af i gadebilledet på den familievenlige feriedestination.

Forslaget om at sanktionere sådanne turister med bøder er en del af et større lovforslag, der skal virke præventivt på »dårlig opførsel« blandt byens turister med det formål at bevare Albufeira som »et flerkulturelt, familievenligt og trygt rejsemål«.