'For en kamerarulle fuld af eventyrlignende scener, tag til...'

Sådan lyder det i den britiske avis, The Independent, der er begejstret for flere danske byer.

Avisen har kåret de ti smukkeste byer i Danmark, som turister bør besøge, og på listen findes der både store og små byer. 

Hvis man skulle tænke, at det selvfølgelig er landets hovedstad, der ligger i toppen af listen, så bliver man måske overrasket. 

København indtager nemlig kun en femteplads på listen. 

'København er spændende, men en tur til Danmarks andre byer afslører landets bemærkelsesværdige skønhed,' skriver avisen.

På listen finder man også byer som Skagen og Ribe samt de to øhavs-byer Ærøskøbing og Rudkøbing.

Men byen, der indtager førstepladsen på listen, skal man til Fyn for at finde. 

Det er nemlig H.C. Andersens fødeby og Fyns største by, Odense.

'Odenses charmerende gamle gader og velplejede haver kunne være et eksempel hentet fra en af ​​hans (H.C. Andersen red.) bøger,' skriver avisen om den fynske by.

Dem fulde liste over Danmarks smukkeste byer er:

1. Odense

2. Aarhus

3. Roskilde

4. Skagen

5. København

6. Aalborg

7. Ribe

8. Dragør

9. Ærøskøbing

10. Rudkøbing