Ferien står for døren. Du farer rundt som en høne uden hoved og pakker i sidste øjeblik.

På jobbet har du knoklet løs for at komme til bunds i bunkerne. Og der skal arrangeres blomstervanding, dyrepasning og tøjvask. Mange føler sig stressede, inden de skal på ferie, da der er så meget, der skal på plads

B.T. Plus har bedt en række eksperter give deres bedste bud på, hvordan du får en behagelig start på ferien, og hvordan hele familien kan nyde ferien uden kriser.

Med B.T. Plus får du:

- God råd: Sådan undgår I feriestress

- Sådan afstemmer I forventningerne


B.T. Plus har bedt en række eksperter give deres bedste bud på, hvordan du får en behagelig start på ferien, og hvordan hele familien kan nyde ferien uden kriser.

Tomas Friis, coach, mande- og parterapeut:

- Få afstemt forventningerne, inden I tager på ferie. Vær åbne over for hinandens ønsker til ferieform, sted og oplevelser. Aftal hjemmefra, hvad I skal nå, og undgå sure miner og skuffelser på ferien.

Kom ned i tempo både inden og efter ferien. For at holde to ugers ferie, skal man rive tre uger ud af kalenderen: Hold to-tre dage fri både før og efter ferien.

Planlæg "ikke-aktivitet" sammen på ferien, men tilbring også tid hver for sig. Fra at have en travl hverdag går vi pludselig til at være sammen hele tiden i to-tre uger. Det kan være angstprovokerende.

Camilla Holst, psykolog og indehaver af City Terapi:

- Afstem forventninger i familien, inden I tager af sted. Hvad skal vi lave? Ligge ved poolen hele dagen, gå på museer, dykke eller?

Acceptér, at du kan ikke nå alt, før du tager af sted. Glem bunkerne på jobbet, vasketøjet, der ikke blev lagt sammen, og bikinien, du ikke fik købt.

Accepter at I når det, I når. Pyt med resten. Drop ærgrelserne over det, I ikke nåede at se, gøre eller købe på ferien.

Ingrid Ann Watson, samlivsrådgiver:

- Aftal, hvem der står for hvad under pakning og rejse. Del opgaverne ud på forhånd. Og lad være med at dobbelttjekke hinanden.

Hold hjertet varmt. Husk, at I er taget af sted for at berige og ikke bekrige hinanden.

Giv hinanden "time out-tid" på ferien. Lav noget hver for sig, men også sammen. Lad babysitteren på charterstedet passe børnene, så far og mor kan kysse lidt.