Denne dag er det billigst at flyve på ferie
Der er stor forskel på priserne, alt efter hvornår du vælger at tage på juleferie i år.

Der er stor forskel på priserne, alt efter hvornår du vælger at tage på juleferie i år.

Måske overvejer du at tage en tur ud af landet i juleferien.
Det behøver ikke at blive en dyr omgang, hvis man vælger sine rejsedage med omhu.
Det viser nye tal for rejsesøgemaskinen Momondo, som har trukket data på danskernes flysøgninger i juleferien, og dermed fundet både de dyreste og billigste dage at rejse på.
»Juleferien er et klassisk eksempel på, at mange vil det samme på samme tidspunkt. Den første weekend i ferien og de sidste dage, inden hverdagen vender tilbage, er dér, hvor priserne topper. Har man mulighed for at være fleksibel, kan det betale sig at tjekke priserne på flere forskellige dage, da de kan svinge meget,« lyder det fra Lisbet Due Berg, presseansvarlig hos Momondo.
Udrejse
Den ultimativt dyreste dag at rejse på er den 19. december.
Her koster en gennemsnitlig returbillet til udlandet 7.550 kr.
Hvis man derimod vælger at hoppe på et fly den 23. december, får man gennemsnitlig en returbillet til 2.586 kr.
Det er hele 66% mindre end den dyreste rejsedag.
Hjemrejse
For at få den billigste juleferie udlands kan man spare mest ved at flyve hjem igen, inden kalenderen viser januar måned.
Her springer priserne i vejret, og efter den 5. januar ligger alle hjemrejsedage gennemsnitligt på over 7000 kroner.
Billigst er det at flyve retur juledag - den 25. december - hvor man som rejsende kun skal af med 1807 kroner.