Det ligner altid et godt tilbud, når Ryanair annoncerer med flybilletter til ingen penge. Sandheden er dog, at en billig billet med det irske flyselskab kan blive meget dyrt købt.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ifølge Forbrugerombudsmanden skal den totale pris vises på side 1, men det sker ikke hos Ryanair.

Her ryger skatter og afgifter, bagagegebyr, rejseforsikring og kreditkortgebyr oveni i prisen undervejs i bestillingen.

En billet som står til én krone på første side ender med at koste kr. 508,-. (se boksen)

Kombineret med Ryanairs mærkværdige bagagepolitik bliver flybilletten reelt flere tusinde kroner dyrere. To kufferter kan ende med at koste 1500 kr. (se boksen).

Forbrugerrådet forbløffet
Hos Forbrugerrådet er man forbløffet.

- Der er ingen rimelighed i det', siger direktør Benedicte Federspiel om Ryanairs mange spidsfindigheder. 'Det en måde at tjene penge på uden nogen form for gennemsigtighed eller rimelighed!'.

Hos Ryanair afviser nordisk chef, Wilhelm Hamilton, kritikken: 'Vi følger de internationale retningslinjer', siger han.

I vores eksempel koster det et par 1500 kroner ekstra at møde op i lufthavnen med to kufferter. Hvorfor skal det være så dyrt?

- Vi opkræver gebyr for bagage, fordi folk skal dække deres egne udgifter. Med andre flyselskaber er du med til at sponsorere de passagerer, som har meget bagage med, selvom du kun rejser med håndbagage'.

Som med posten
Så du synes ikke det er dyrt?

- Sammenlign det med at sende tingene med posten. Det er endnu dyrere...', siger Ryanair chefen.

Forbrugerrådet er af en anden mening. 'Jeg vil anbefale at man undersøger andre muligheder. Ryanair er bedøvende ligeglade med regler, klager, forordninger og den slags. Man kan kun komme ud for overraskelser, hvis man rejser med dem', siger Benedicte Federspiel.