29-årig turist mister livet ved populær seværdighed
Hun faldt ned fra det stejle klippefremspring.

Hun faldt ned fra det stejle klippefremspring.

En australsk turist har mistet livet ved en af de største turistattraktioner på Bali.
Politiet bekræfter ifølge The Guardian, at den 29-årige kvinde faldt ud fra et populært klippefremspring ved Kelingking-stranden på Nusa Penida.
Den tragiske ulykke skete lørdag morgen.
»Hun søgte på det tidspunkt en alternativ vej, da hun gled og faldt ned,« lyder det i en udmelding fra områdets redningstjeneste, der var hurtigt fremme.
Men inden de kunne nå at evakuere den 29-årige kvinde, faldt hun endnu længere ned fra klippen.
Og i den forbindelse mistede hun livet.
Efterfølgende kunne det konstateres, at hun havde fået pådraget sig »adskillige« knoglebrud ved faldet.
Området ved Kelingking-stranden er generelt smukt – men er også på flere måder farligt.
Eksempelvis er der også totalt badeforbud på grund af de kraftige strømforhold.