Det lyder som et mareridt til søs.

For det amerikanske krydstogtskib 'Star Princess' blev under en tur i forrige udsat for et alvorligt udbrud af norovirus. Eller sagt med et andet ord: Omgangssyge.

Ifølge NBC News var i alt 153 personer ombord ramt af både diarré og opkast.

Heraf var 104 passagerer, mens 49 besætningsmedlemmer også var syge.

'Star Princess' var på en ugelang tur, der trods sygdomsudbruddet blev gennemført og sluttede søndag i sidste uge i Fort Lauderdale i den amerikanske delstat Miami.

Der er plads til hele 4.307 passagerer på det store skib, der kun har været i drift i fem måneder.

NBC News skriver, at mandskabet på 'Star Princess' var løbende i kontakt med den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention.

De syge passagerer og besætningsmedlemmer blev isoleret, og skibet blev efterfølgende grundigt rengjort og desinficeret, lyder det.

Efter ankomsten til Fort Lauderdal søndag i sidste uge gik der kun få timer, inden skibet forlod havnen igen på at nyt krydstogt med nye passagerer.