Fucking og Shit er ikke kun engelske skældsord, men faktiske navne på byer i henholdsvis Østrig og Iran. Britisk kort-nørd har lavet interaktivt verdenskort.

Det har altid været nyttigt at kigge på et kort, inden man rejser ud i verden.

Se også: De 40 mest mærkelige navne på lufthavne

Det kan eksempelvis være et kort over en bys seværdigheder eller et kort over de tyske motorveje. På den måde kan man orientere sig og finde frem til det man gerne vil opleve.

Om britiske Gary Gales verdenskort »Vaguely Rude Place Names Of The World« (svagt uforskammede stednavne i verden, red.) bliver et af de kort, man som rejsende bare må gå på opdagelse i, kan man sætte spørgsmålstegn ved, men det kan om ikke andet give kortlæseren et grin med på vejen.

Besøg Fucking i Østrig og Shit i Iran
På kortet kan man klikke sig mellem flere hundrede steder med de mest besynderlige navne.

Eksempelvis kan man finde Fucking i Østrig, Wet Beaver Creek i Arizona i USA og den iranske by ved navn Shit på kortet. Og Cockburn i Australien, Fakfak i Indonesien og Pussy i Frankrig.

Eneste danske by
Den eneste danske by, der har fundet vej til verdenskortet, er Middelfart - det sjove i dette bynavn er, at det ender på »fart«, som på engelsk betyder prut.

Danske byer som Sædballe og Tarm er ikke med på listen - det skyldes naturligvis, at navnene ikke indeholder stavelser, der ikke betyder noget frækt på engelsk.

Gary Gale kalder sig selv på sin hjemmeside for »geo-teknolog« og har været vild med kort siden, at han første gang så det ikoniske kort over Londons undergrund, som er designet af Harry Beck i 1931. Det skriver det australske nyhedsite news.au.com.

Tag selv en tur rundt på Gary Gales kortet her.