Sidste år blev Stevns Klint optaget på Unescos verdensarvsliste. Klinten er det bedste sted i verden at se sporene af det asteroidenedslag, der for 65 millioner år siden førte til udslettelsen af dinosaurerne.
På toppen af klinten på Møns Klint ligger der et geocenter. Et stort anlagt center til 120 millioner kroner, som indeholder café, butik og et museum med 3D biograf, workshop og en 1200 kvadratmeter stor interaktiv udstilling.
På toppen af Stevns Klint ligger der en iskiosk og et lille museum.
Men man skal ikke altid skue en hund på de beskedne hår. Selv om Møns Klint er meget kendt blandt danskere for sin historie om istidernes kræfter og sin 128 meter stejle skrænt ned mod havet, er det Stevns Klint, der sidste år blev optaget på Unescos liste over verdensarv.
Side om side med steder som Grand Canyon, Great Barrier Reef og Vatikanet i Rom.
Det gjorde klinten, fordi den rummer spor efter et meget dramatisk kapitel i klodens historie. Udover kridt og kalk indeholder klinten et tyndt lag såkaldt fiskeler, og i det fiskeler er der spor efter den asteroide, der for 65 millioner år siden ramte Jorden og førte til, at halvdelen af alle klodens daværende dyrearter, herunder dinosaurerne, uddøde.
Stor begejstring for klinten
Indtil man i 1980erne opdagede, at fiskeleret på Stevns Klint indeholdt materiale fra rummet, var teorien, at den store masseuddød for 65 millioner år siden skyldtes voldsomme vulkanudbrud i Indien. Nu var der pludselig beviser for noget helt andet.
Det fortæller Tove Damholt, geolog og museumsdirektør på Østsjællands Museum siden 2005, og en del af den arbejdsgruppe, der har arbejdet med ansøgningen om optagelse på verdensarvslisten. Og en af dem, der jublede højest, da beskeden om optagelsen tikkede ind 23. juni sidste år.
»Jamen, det var jo en festdag,« siger hun.
Tove Damholt fik i januar i år ridderkorset af Dannebrogsordenen for sit arbejde med at sikre Stevns Klint optagelsen på Unescos liste, og at hun er ualmindelig passioneret om klinten og den historie, der er i den, viser sig tydeligt, da vi bevæger os ned mod klinten.
Forbi den lille parkeringsplads og de enkelte borde-bænke sæt, der er stillet op på græsarealet ved siden af, og hen til kanten af den godt 30 meter høje næsten lodrette skrænt ned mod havet.
Herfra kan man se klinten længere mod nord.
»Kan du se den nederste hvide del?« spørger Tove Damholt ivrigt. »Det er kridt, som består af mikroskopiske skaller fra alger. Og den øverste del af klinten er kalk. Men lige der i midten er der en mørk stribe. Det er fiskeleret,« siger hun. Begejstret.
Så begejstret, at det smitter, og man får lyst til at løbe ned på stranden og nærstudere den mørke stribe.
Vi løber ikke – trappen ned mod stranden er lang og stejl og smal og vi ikke er de eneste på den – men går i roligt tempo ned på stranden. For det er hernedefra, man kan se fiskeleret tydeligst og hernedefra, klinten ser mest imponerende ud.
Omgivelserne er en oplevelse i sig selv
Modsat Møns Klint, hvor trapper og stier både for oven og neden af klinten er anlagt til turister, er en tur ned til stranden ved bunden af Stevns Klint en meget mere rå og upoleret oplevelse. Gennem buskads og hen over store og ujævne klippeblokke.
Det giver området et tiltalende udtryk af at være uturistet, men Tove Damholt mener, at det skal der nok gøres noget ved. Med henvisning til hendes forventning og tro på, at der med titlen som verdensarv vil komme flere turister til Stevns Klint.
De vil formentlig først og fremmest komme for at se fiskeleret og klinten, som ganske rigtigt tager sig imponerende ud set nedefra.
En anden ting, der også er et temmelig ærefrygtindgydende syn nede fra stranden, er resterne af Højerup gl. Kirke, den gamle kirke, der klamrer sig til kanten 30 meter oppe.
Den blev bygget i 1200-tallet, og klintekanten har siden rykket sig mere og mere ind på den. I 1910 var den så tæt på kanten, at man opgav at bruge den. En god idé, for i 1928 røg kirkekoret i havet i et stort klinteskred.
I dag kan man nyde udsigten til havet og klinten fra en lille terrasse, der blev bygget i stedet for koret.
Udsigten er i det hele taget kodeordet for Stevns Klint. Og det altoverskyggende, hvis man f.eks. begiver sig ud på en tur ad den såkaldte trampesti, som er en 22 km lang vandrerute mellem Rødvig Havn i syd og Bøgeskov Havn i nord.
De cirka 17 km af stien følger kystklinten og betyder, at man har en førsteklasses udsigt til bugter og vige, til havet og på et stykke af stien til klinten og fiskeleret. Stien er speciel i og med man på flere dele af den går ind over lodsejeres private ejendomme, f.eks. i udkanten af en mark.
Men en aftale mellem Stevns Kommune og 52 lodsejere har gjort det muligt – hvilket man som vandrer kun kan være glad for: det er - omend vindblæst, så en ganske særlig oplevelse at bevæge sig langs den stejle klint på alt fra græs og grus til asfalt og skovbund. Men hele tiden med udsigten som trofast følgesvend.
5 oplevelser ved Stevns Klint:
1. Rødvig
- Info: roedvigkro.dk
Man kan ikke sige Stevns Klint uden at sige Rødvig, den hyggelige landsby syd for klinten. Omdrejningspunktet er lystbådehavnen, hvis liv man kan bruge mange timer på at studere.
Går man op i gastronomi, må man ikke snyde sig selv for en friskfanget makrel i fiskebutikken på havnen eller for en middag på Rødvig Kro og Badehotel, hvor køkkenchefen gennem det seneste år, Brian Svendstrup, der tidligere har huseret på bl.a. d’Angleterre, har lagt en fast kurs med fokus på lokale råvarer. Af bedste kvalitet.
2. Stevnsfort
Den Kolde Krig var meget nærværende på Stevns. Med sin placering lige i linjen mellem Øst og Vest var det oplagt at bygge et fort her, hvis opgave det var at overvåge og sikre gennemsejlingen i Øresund.
Fortet var underjordisk og atomsikkert, og var udstyret med både kanontårne og en artillericentral. I 2008 blev fortet omdannet til museum, så menigmand kan komme på guidet tur i de 1,6 kilometer gange, operationsrum, m.v. 18 meter under jorden.
Alt står, som det gjorde dengang – inkl. den indelukkede og kolde luft – så det er en meget autentisk oplevelse.
3. Stevns Museum
På museet ovenfor klinten kan man blive klogere på Stevns Klint specielle geologi, bl.a. i udstillingen af fossiler fra det liv, der levede i det hav, der engang dækkede Stevns Klint – samt resten af Danmark og det nordlige Europa.
På museet er der også en fascinerende udstilling om de mennesker, der har boet og levet på Stevns gennem de seneste århundreder – fra kanonkugler, der fortæller om gamle søslag i Køge Bugt, til dukkehusene, der fortæller historien om tidligere tiders legetøj.
4. Stevns Fyr
Tager man turen ad trampestien mellem Rødvig Havn og Bøgeskov Havn, kommer man forbi flere seværdigheder – udover Stevnsfortet og Højerup Gl. Kirke er den mest interessante formentlig Stevns Fyr.
Fyret ligger på det højeste sted på klinten, 41 meter over havets overflade, og man har en fabelagtig udsigt fra toppen (eller så nær man kommer den) af det 27 meter høje fyr.
Man kan også bare snuppe en kop kaffe eller en klemme fra den medbragte madpakke på bordene og bænkene ved siden af fyret (og nyde udsigten nedefra).
5. Traktørstedet
- Info: hojeruplund.dk
Området ovenfor Stevns Klint er ikke udstyret med en stor moderne bygning indeholdende interaktive udstillinger og en restaurant med panoramaudsigt til klinten. Men det betyder ingenlunde, at man ikke kan få en gastronomisk oplevelse af de bedre.
For lige ved klinten ligger det gamle traktørsted Højeruplund, som i mere end 150 år har trakteret først områdets beboere, senere også turister.
Stedets historie er tydeligt til stede – de små stuer er dekoreret med gamle billeder og klenodier, som sammen med rødternede duge og sprossede ruder giver en helt særlig charmerende stemning.
Og så er maden – i weekenden det store stevnske frokostbord – hjemmelavet. I godt vejr serveres den på den hyggelige terrasse.
