I løbet af sommeren vil Rejseliv se på Tivolis spisesteder. Vi begynder med havens nye italiener, Mazzolis.
Da Tivoli skød sæsonen i gang 10. april, åbnede restaurant Mazzolis samtidig dørene for første gang. Den runde, nyrenoverede restaurant, der tidligere husede Café Ultimo ligger med udsigt til Tivolisøen og i ly for hvin og skrig fra forlystelserne.
Menukortet er italiensk; det samme er stedets ene kok, og det forpligter. Jeg håber at se veltilberedte pastaretter, sprødere og tyndere pizzabunde, end mit lokale pizzeria formår (.. især fordi en pizza på Mazzolis er mindst 50 kr. dyrere), og i det hele taget retter med få, men smagsrige ingredienser. Kort sagt; Jeg forventer italiensk.
Maden er absolut på et rimeligt niveau. Råvarerne er friske, og italienske favoritter som tomater, parmesan og basilikum i gavmilde mængder går igen på menukortet, der dog bærer præg af en enkelt personlighedsforstyrrelse - Caesar Salad, der jo er amerikansk. Ellers er her, hvad man håber at se; Kødboller, porchetta, raviolini, panna cotta og selvfølgelig gelato, dog kun i få smagsvarianter.
Maden kommer efter en rimelig ventetid og er pænt anrettet. Til gengæld er det et problem, at tjeneren under bestillingen siger, at køkkenet ikke kan time, hvornår pizzaen er klar med, hvornår resten af bordets måltider er klar. Det skal man kunne til Mazzolis priser.
Restaurantens indretning er moderne og rustik, måske en tand for rustik – i hvert fald skal man holde øje med, hvor man sætter vinglasset på plankebordet, der veksler i højde. Ligeledes er akustikken ikke god, selvom Mazzolis forsøgte at udbedre netop det problem under renoveringen.
Plus: God beliggenhed i den roligere ende af Tivoli.
Minus: De, der bestiller pizza, risikerer at spise alene, fordi køkkenet ikke kan time pizza-serveringen med den fra det øvrige menukort. Derudover er Mazzolis akustik dårlig.
