Orkanen Sandy havde nær taget livet af dele af Brooklyn i New York i 2012. Men bydelen klarede skærene, og nu valfarter tilflyttere og endagsturister til Red Hook i Brooklyn

Mens de sidste hipstere diskuterer, om Williamsburg eller Bushwick stadig er det smarteste sted i Brooklyn, er Red Hook i mellemtiden blevet det nyeste alternativ til storbylivet uden for Manhattan. En bydel fuld af kreativitet.

Det går heldigvis langsomt med transformationen, kan jeg se, mens jeg går gennem Coffey Park og Pioner Street med de Kartoffelrække-lignende huse for at komme ned til hovedstrøget, hvis man kan tillade sig at kalde Van Brunt Street for det. Det ligner mere et stykke smalltown America med spontane loppemarkeder på fortovet og langt mellem biler i sneglefart på hovedgaden, som man altid ser det på film, eller hvis man selv kommer uden for de kendte metropoler. Her går livet sin stille gang uden storbyens aftryk – endnu – selv om Red Hook ellers kun er en vandtaxa-sejlads eller en kortere metro-tur væk fra Manhattan.

Det er indtil videre lykkedes at bibeholde den rustikke charme fra Red Hooks omskiftelige tilværelse gennem 400 år, siden hollænderne i 1636 slog sig ned og først kaldte området for Roede Hoek, ’Den Røde Pynt’, efter det stykke jernholdige land, der stak ud i New York Upper Bay. Men nu er der forandring i luften.

Den første store tilvandring skete af meget prosaiske grunde, nemlig åbningen af en kæmpe Ikea-butik i 2008. Før det var Red Hook ­ikke en del af Brooklyn, som ret mange havde lyst til at besøge. Kvarteret havde et blakket ry op igennem det 20. århundrede som container-havneby, senere tilflugtssted for hjem- og arbejdsløse, som boede i barakker, og i nyere tid blev den kendt som USA’s crack-hovedstad. Det virkede alligevel tillokkende på så forskellige mennesker som forfatteren Norman Mailer og gangsterbossen Al Capone, der fik sit berømte ar og øgenavn ’Scarface’ hernede.

En af dem, som også trodsede Red Hooks lidet flatterende omdømme, er David Sharp. Han havde en husbåd i Hoboken, New Jersey, som han søgte permanent kajplads til, og i midt-90erne fik han fragtet den hertil, fordi Greg O’Connor fra en lokal entreprenør-familie gav ham et stykke af sin mole, i håb om at fragtbåden kunne være med til at lokke turister hertil. Det må siges at være lykkedes, for David Sharp forvandlede den 100 år gamle pram ’Lehigh Valley Barge No.79’ til et maritimt museum, i første omgang for skoleklasser, men nu er det åbent for alle, og det er blevet lidt af et tilløbsstykke. Ikke mindst på grund af sin placering, hvorfra der er en formidabel udsigt til Liberty Island med Frihedsgudinden.

»Jeg er sikker på, at det er Red Hooks isolerede beliggenhed, der har været med til at bevare byens særpræg og udskudt forandringen, men nu er der ingen vej tilbage,« siger David Sharp.

Voldsom oversvømmelse

Forvandlingen af området blev dog sat på hold, i næsten et halvt år efter orkanen Sandy hærgede hele den amerikanske østkyst i 2012. Det gik hårdest ud over Red Hook, fordi den med sin lave beliggenhed lige ud til havet lå i frontlinjen og blev oversvømmet, så folk gik i vand til livet ude på gaderne.

David Sharp var heldig og kunne flyde ovenpå med sin pram, men mange huse, restauranter og butikker blev ødelagt af vandmasserne. Til gengæld gav det et stort sammenhold i månederne efter, og det er denne landsby-fornemmelse, som virker tillokkende på både tilflyttere og endagsturister.

Selv om han bor i Greenpoint nord for hippe Williamsburg, er Brian Davis ikke i tvivl om, at hans vintage-butik Woodens Sleepers med kurateret genbrugstøj til mænd ligger det helt rigtige sted her på Van Brunt Street. Mellem originale klassikere fra 50er-tweedjakker og chambrayskjorter til skovmandstern og Lee-jeans giver han sit bud på, hvorfor Red Hook er det nye – men ikke det nye Williamsburg:

»Folk udefra og folk, som bor her, kan lide, at Red Hook føles som en sammenhængende by. Vi kender hinanden, når vi handler og går på restaurant og bar. Byen er endnu ikke indtaget af butikskæder – og jeg håber virkelig ikke, det sker – men af små, individuelle forretninger og kreative værksteder. Den tiltrækker skabende og innovative mennesker på grund af denne sammenhængskraft, men også den liberale ånd, som hersker her,« siger Brian Davis.

For at forstå det sidste styrer jeg direkte over til Pioner Works, der er en konverteret lagerbygning på 7.000 kvm, der nu huser udstillingslokaler og værksteder for arbejdende kunstnere. Lyset vælter ind ad de næsten kirkelige vinduer og skaber en speciel stemning under det høje loft, der er holdt på plads af fritlagte bjælker.

Gang i gaden

Op og ned langs hovedgaden, Van Brunt Street, nyder de originale barer og restauranter godt af opblomstringen, og en del af attraktionen ved Red Hook er netop også autenticiteten, som mange af dem ikke har givet køb på. Hverken på menukortet eller den eklektiske indretning man møder, når man træder ind i Fort Defiance, Ice House, Lobster Pound og Hope & Anchor for at få en øl til en saftige burger eller pulled pork-sandwich, eller når man finder vej til bageriet Steve’s Key Lime Pie i en af sidegaderne.

Nede mod vandet er der blevet mere mondænt, hvilket er til Red Hooks udelte begejstring. Her ligger Fairway-supermarkedet, som er en af de få mærkevarerbutikker fra Manhattan, i stueetagen i det bevaringsværdige rødstensbyggeri fra 1870’erne. Det er ikke kun de lokale, som nyder udsigten til Frihedsgudinden og vandtaxaen fra supermarkedets terrasse-grill.

Få skridt derfra er der gang i lørdagsstemningen på alle etager af restauranten Brooklyn Crab, som især tiltrækker det udenbys familiepublikum til alt godt fra havet og happy hour, mens det foregår mere dæmpet hos naboen, Hometown Bar-B-Que, der er kåret som byens bedste grill-restaurant. Hernede, lidt langt fra de traditionelle værtshuse, har der sneget sig en smule mondænitet ind på hjørnet af Coffey og Conover Street med Botanica, som med sine smarte drinks og tapas-tallerkner også kunne have ligget på det sydlige Manhattan.

Ved siden af ligger Van Brunt Stillhouse, som er et lokalt mikro-distilleri, der fremstiller whisky. Her bliver der budt på smagsprøver, mens man hos naboen, Cacao Prieto, kan stille sulten med lokal og håndfremstillet chokolade på caribiske kakao­bønner.

Musik på sømandskroen

Min tur rundt i Red Hook ender på Sunny’s længere nede ad Conover Street – en alt andet end hip sømandskro, der ligger tæt på den gamle havn, men som alligevel har fået status af in-sted, fordi den har bevaret det meste af sin oprindelige ånd. Udefra ligner stedet en tatovørsalon med det neonrøde anker i vinduet, mens den indendørs emmer af afslappet bar-charme helt ind til baglokalet, hvor bluegrass-toner fylder rummet med sofastykker på væggene. Hver lørdag aften er der jamsession med lokale musikere. Her kommer folk med egne instrumenter, og repertoiret bliver improviseret alt efter, hvem der dukker op.

Mens aftenen går på hæld, samler alle dagens indtryk af Red Hook sig i denne charmerende tidslomme, som man har lyst til at komme tilbage til. Ikke mindst for at tjekke, at autenticiteten ikke er blevet løbet over ende af den voksende popularitet.