Fra en færgetur mod hovedstaden til palmeparadiser på den anden side af jorden. Bryllupsrejsen har vandret langt de sidste 60 år, men hjertet banker stadig på samme måde. Fire par deler minderne fra ægteskabets første rejse.
Lotte og Michael
Gift i 2013 på Maldiverne
Bryllupsrejse: 14 dage på Maldiverne
Budget: ca. 100.000 kr.
Lotte: »Michael friede i Rom. Vi overvejede, om vi skulle tage dertil i forbindelse med vores bryllup, men i en storby ville der blive for meget andet, der tog opmærksomheden væk fra den romantiske stemning. Med biler, folk og tidspunkter, man skal nå alt muligt, kører man bare på et andet niveau. Det var vigtigt, at det var et stille sted med ro. Og på Maldiverne kom vi bare fire gear længere ned. Vi valgte at blive gift dernede uden hverken børn eller bekendte, efter at vi ugen inden var blevet viet på rådhuset. Vi har begge to haft det store kirkebryllup før. Denne gang skulle være ultimativt romantisk på en hvid sandstrand. Det var et ekstra romantisk touch også at blive viet, men vi var helt sikkert også bare taget på bryllupsrejse dertil.«
Michael: »Der var så smukt. Du kan ikke foretage dig andet end at koncentrere dig om din kæreste eller kone. Vi har venner, der ikke kan sætte sig ind i det, og synes det er røvkedeligt ikke at foretage sig noget. Men det tager tid ikke at lave noget. Hele dagen går med at slikke lidt sol, og så snorkler man lidt lige neden for døren, hvor der breder sig et helt Danmarks Akvarium. Om aftenen sad vi og spiste og snakkede i flere timer. Dagene flød sammen.«
Lotte: »Maldiverne var det tætteste, vi kunne komme på en øde ø, hvor der kun var os to. En dag blev vi sejlet ud til en lille bitte øde ø. Hotellet havde pakket lækker mad og champagne i kasser til os, men ellers var vi bare helt alene derude en hel dag, før vi blev hentet igen. Det var ren romantik. Fordi det var vores bryllupsrejse, ville vi gerne bare være sammen med hinanden. På charterferier lærer man ofte nogle andre gæster at kende, men det behov havde vi slet ikke. Det handlede også lidt om, at vi gerne ville et sted hen, hvor der ikke var så mange danskere, så vi risikerede at møde nogen, vi kendte. Vi ville bare gerne væk fra det hele og være sammen.«
Michael: »Det var vigtigt, at det var eksklusivt. Vi ville ikke bare ned og spise i en spisesal, hvor der var en buffet og bamseklub. Det kunne vi jo gøre på en masse andre ferier. Det her skulle være noget specielt og unikt.«
Lotte: »Det kan godt være, vi er lidt gammeldags i vores opfattelse af, hvad der er romantisk. Selv om vi for eksempel lige har været i Berlin og løbe maraton, og det var en stor oplevelse at dele, kan jeg slet ikke se den slags oplevelser i sammenhæng med et bryllup.«
Michael: »Et bryllup skal gerne kunne stå alene. For os var turen til Maldiverne det ultimative bevis på vores kærlighed. Det hele var bare så specielt og 100 procent unikt.«
Knud og Gudrun
Gift i 1953 i Skive
Bryllupsrejse: en uge i København.
Budget: 700 kr. (i dag 11.000 kr.)
Knud: »Vi blev kørt til Aarhus et par dage efter brylluppet, hvorfra vi tog færgen til København. Vi havde ikke råd til en fælleskahyt, så vi sov på herre- og damesovesalen. Det var slet ikke normalt, at man tog på bryllupsrejse, da man jo ikke havde så mange penge. Vi var heldige, fordi vi kunne bo i dagligstuen ved Gudruns moster Anna, der boede på Enghavevej på Vesterbro. Ellers havde vi ikke haft penge til at tage af sted.«
Gudrun: »Knud hev mig med på alle mulige museer. Jeg skulle kultiveres. Vi så Rosenborg slot, Nationalmuseet, Frelserkirken, Christiansborg, Rådhuspladsen og gik byen tynd, fordi vi ikke havde penge til bussen. Vi travede op og ned ad strøget, og jeg havde smarte nye sko på, der var alt for små. Men jeg var tilfreds med bare at være sammen med Knud.
Vi købte madpakker i en madpakkevogn, der var mange af dengang, og spiste dem i Kongens Have. Det var rugbrødsmadder med spegepølse og mellemlægspapir, og resterne gav vi til ænderne. For mig var det lige så stort som at komme på museum; at fodre ænder i Kongens Have.«
Knud: »Om aftenen gik vi så hjem til Gudruns moster og onkel og spiste. Der var ikke noget med at gå ud og spise, det var det ikke penge til. Men én aften var vi i biografen og se det helt nye biografstykke »Den brødefulde bager«, der endnu ikke var kommet til Kosmorama i Skive.«
Knud: » Vi blev gift for at komme væk hjemmefra og for at kunne få en lejlighed. Det skulle man i 1953. Vi var lykkelige over at have fået hinanden. Vi havde jo kendt hinanden, siden vi var 14 år, så det var dejligt endelig at kunne være sammen hele tiden. Hjemme var vi enten ved Gudruns eller mine forældre. Vi havde boet sammen inden hos mine forældre, men vi følte nok mere, at vi havde hinanden på bryllupsrejsen. Det var første gang, vi rigtig var os selv.«
Gudrun: »Vi følte os så heldige. Der findes jo ikke noget bedre end at gå rundt og være forelskede. Det var romantisk bare at komme hjemme fra og opleve noget andet. Og det var stort at komme til København.«
Erik og Jette
Gift 1985 i Kalundborg
Bryllupsrejse: Madeira
Budget: ca. 12.000 kr. (i dag 24.000 kr.)
Jette: »Erik friede til mig tre gange, før jeg sagde ja på den betingelse, at vi skulle på bryllupsrejse. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, det var så vigtigt for mig. Jeg tror, vores interrail-tur nogle år tidligere havde vækket en rejselyst. Så selv om det var upraktisk, tog vi af sted dagen efter brylluppet. Det var jo sådan, man så det på fjernsynet. Hvis vi var rejst en måned efter, havde det ikke været en bryllupsrejse.«
Erik: »Vi bestilte en pakkerejse til Madeira med Spies henne på rejsebureauet i Kalundborg. Det virkede mest trygt. Det var første gang, vi skulle ud og flyve. Det var nok det, vi var mest spændte på ved hele turen. Det var lidt atypisk, at sådan nogle unge nogen som os tog til Madeira, men vi ville opleve natur både natur og kultur.«
Jette: »Strand virkede ikke så eksotisk, tænkte vi, for vi var vant til at bade ude på Vesterlyng lige ved Kalundborg. Vi ville opleve noget helt andet. Vores bryllupsrejse var også første gang, vi boede på hotel. Hotellet lå i udkanten af Funchal. Selv om kloakken på vores værelse lugtede rigtig dårligt, og hotellet var lidt slidt, havde vi ikke større forventninger. Vi havde aldrig været ude at rejse med vores forældre, så vi havde ikke tænkt på, at det kunne være finere. Altså bare det, at der var en elevator, var stort.«
Erik: »I vores familie og omgangskreds var det ikke så normalt at tage på bryllupsrejse. Men vi var tidligt uddannede begge to og havde hurtigt en god økonomi, og havde derfor råd. Hver aften var vi ude og spise, hvilket også var nyt for os. Ellers brugte vi aftenerne på at spille kort og yatzy på altanen og bare nyde udsigten over poolen, havet og byen.«
Jette: »Vi tog på guidede ture ud fra Funchal, igen nok fordi det var mest trygt. Eriks forældre havde foræret os et nyt kamera i bryllupsgave, og vi brugte meget tid på at tage billeder af naturen. Vi så hele tiden nye ting, som papegøjeblomster og gummitræer lige så store som bøgestammer eller bare farverne på jorden. En af de ting, der gjorde størst indtryk på mig, var en bustur op i nogle bjerge, hvor vi kom op over skyerne. Det var helt vildt mærkeligt, og en kæmpestor oplevelse. Det hele var eksotisk og anderledes.«
Erik: »Vi var novicer i at rejse. For eksempel var blevet advaret om, at man godt kunne blive solbrændt, selv når det var overskyet, men det troede vi jo ikke på. Så efter nogle dage var jeg blevet så solbrændt i hovedbunden, at jeg måtte købe en stor, grim bredskygget hat. Det var ikke som sådan, fordi vi lærte noget nyt om hinanden. Vi havde boet sammen i fem år inden. Men alligevel var det noget helt specielt, at det kun var os to, og at vi nu var gift. Vi havde tid til at nyde hinanden og opleve noget sammen. Det var ikke en hverdagsting. Det at rejse var helt nyt.«
Karen og Klaus
Gift i 2014 i Aarhus
Bryllupsrejse: fire uger i Thailand
Budget: ca. 35.000 kr.
Karen: »Vi har været sammen i ni år og kender hinanden ud og ind. Så vi besluttede, at vi på bryllupsrejsen skulle prøve nogle grænser af og komme ud i situationer, som vi ikke har oplevet hinanden i før. Klaus keder sig normalt efter fire dage på en ferie, og jeg kan godt lide at have det hele planlagt hjemmefra. Så første udfordring var, at vi kun bestilte de første to overnatninger i Bangkok og så flybilletten hjem fire uger senere. Vi startede i Bangkok, hvor vi gik utrolig meget – nok 10-15 kilometer om dagen for at opleve byen egen hånd.«
Klaus: »Vi gik hele tiden og kiggede storsmilende på hinanden og snakkede om alle de gode minder fra brylluppet. Vi kom tit ind på livets store spørgsmål, og det tror jeg havde rigtig meget at gøre med, at vi ikke havde noget program. Det var på bryllupsrejsen, at vi havde tid til at drømme videre og begynde at forme resten af vores liv sammen.«
Karen: »I det nordlige Thailand lejede vi scootere og kørte rundt – og drejede altid den modsatte vej af turistbusserne. Og vi tog på en trekkingtur i bjergene. Det var fysisk krævende, og for mig var det meget grænseoverskridende, fordi jeg har lidt højdeskræk. Klaus er ikke så god til at svømme, så da vi kom til noget vand, skulle vi selvfølgelig snorkle.«
Klaus: »Det var godt at blive forsikret om, at den anden er der til at holde i hånden, når det bliver svært. Vide, at man nok skal klare det sammen. Ikke fordi vi nogensinde var i tvivl, men det er bare anderledes, når man står på den anden side af jorden. Vi havde brug for hinanden på en anden måde end bare hjælp til at hænge vasketøjet op.«
Karen: »På trekking-turen var vi sammen med ti andre fra hele verden. Hvis vi ikke havde været på bryllupsrejse, havde vi nok været mere engagerede i dem. Vi trak os tilbage; når de andre sad rundt om bålet, satte vi lidt for os selv, kiggede på stjernerne og gløderne og nød hinanden og lidt romantik. Vi havde lidt nok i os selv, fordi det var vores bryllupsrejse.«
Karen: »Vi brugte den sidste uge på et luksushotel på den lille paradisø Koh Lipe, hvor der hverken biler eller havn, så man må hoppe i vandet og vade ind med bagagen på ryggen. Her lå vi bare og slappede af og holdt i hånd og lavede absolut ingenting. Men en uge var nok, for hvis man ikke oplever andet end et hotel, så har jeg lidt svært ved at forestille mig, at der kan blive ved med at være lige meget at snakke om hver dag.«
Klaus: »Vi ville have flere oplevelser end bare at ligge på en badestrand og drikke drinks. For os skulle bryllupsrejsen være en tur, vi aldrig nogensinde kommer på igen i den udstrækning. Det var jo alligevel den dyreste tur, vi nogensinde har været på. Og vi kommer aldrig til at kunne glemme den, fordi der har været så mange indtryk og fælles oplevelser, udfordringer og minder, vi altid vil huske.«
Karen: »Og så vil vi jo slet ikke kunne gøre det samme, når vi får børn.«
