På Kragerup Gods er man på ferie midt i et aktivt landbrug. Man kan klappe heste, se på højlandskvæg - og nyde godsets egne produkter til middagen.

Navnet er Kragerup. På de fleste vejkort står der Kragerupgård – det hedder vejen også. Men den hvide herskabelige hovedbygning omgivet af voldgrav og park med vidstrakte grønne plæner med træer og blomster rækker til en hel del mere end en gård.

Se også: Adelig for en weekend på Dragsholm

Slot må det ikke kaldes, for her er jord til. Masser af jord. 700 ha landbrugsjord og 190 ha skov. Og i rækker af ejerne kan der heller ikke findes kongelige endsige adelige – om end medlemmer af den nuværende ejers Dinesen-slægt er nok så verdensberømte. Men et gods er det. Et solidt gods midt i den sjællandske natur.

»At kalde det Kragerupgård Gods lyder lidt fjollet. Så nu hedder det Kragerup Gods,« fastslår godsejer Birgitte Dinesen, der står i spidsen for den samlede bedrift af avlsgård og gods med fest-, konference- og hoteldrift.

Sidstnævnte er en nyskabelse, dog i »pakkeløsninger«, som hun nu satser på at få markedsført. Der er ofte ledige værelser i ugens løb, mens weekenderne især i sommermånederne er mere besat af bryllupsfester med overnattende gæster.

»Man kan ikke reservere et miniferieophold i en weekend for eksempel et halvt år før. Men ring og spørg, hvordan det ser ud i den nærmeste fremtid. Er der plads, kan det også lade sig gøre fra fredag til søndag,« forsikrer hun.

Ellers er det tre dage fra mandag eller fra onsdag, at man kan »tage på landet«, eller fem dage for den sags skyld. For selv om avlsgården ligger på den modsatte side af en lille bivej, så bor man midt i et aktivt landbrug. Her kan man klappe hestene, der har fold i baghaven. Kikke på højlandskvæget, grine af strudsene. Der er tre tilbage af den stordrift af strudse, som Birgitte Dinesen havde for år tilbage.

Men det var for tidligt, som hun nøgternt konstaterer. Danskerne var ikke klar til det velsmagende kolesterolfattige kød, endsige betale »oksekødspriser« for det, og strudseeventyret endte med at blive det rene underskud.

Der er stier gennem den nærliggende skov, der indbyder til opdagelse. I skovbrynet er der aktivitet. Her arbejdes i højden med at etablere det seneste »påhit«. Under trækronerne 15-20 meter oppe skal bygges platforme, og mellem dem spændes virer ud, som man kan »go ape« på, selvfølgelig iført behørigt sikkerhedsudstyr med liner osv.

Anderledes fredeligt er det at tage en kanotur voldgraven rundt, svømme lidt i det lille indendørs bassin i kælderen i hovedbygningen, bestille en massage eller bare slappe helt af.

Der er 37 værelser på Kragerup Gods. Nogle ligger i hovedbygningen, alle i forskellig størrelse og indretning - men i en lys afslappet herregårdsstil med gammelt og nyt blandet i respekt for omgivelserne.
Et par af værelserne kan fungere som ferielejlighed. Her kan føjes stue og køkken til, hvis man vil på rigtig »gods-ferie« i sommer.

Den gamle hestestald rummer 13 værelser. Store og lyse med herlig udsigt til hovedbygning, voldgrav eller park. Ombygningen er sket i to etaper og det ses i indretningen. Værelserne er ens med nye møbler, men de første værelser er holdt i gyldne-blå nuancer, mens sidste afdeling er sort-hvid med hvide vægge og sort-grå gardiner, stolebetræk, sengetæppe osv. Og der er herlige lys-mørk årede trægulve. Fladskærm på væggen og gratis internet.

Herskabsstalden, som bygningen nu kaldes, er en vinkelbygning og bagved ligger rosenhaven, hvor der er havestole og -borde og plads til stille afslapning med en god bog.

Det er der også i de seks værelser i Det Gamle Mejeri. Her er der »privat« have foran nogle af værelserne.
I Avlsgården, hvor også Vognporten med plads til 200 konference- eller festdeltagere befinder sig, ligger karlekamrene. Det er de billigere værelser med fælles bad. Her er TV’et i det fælles køkken-alrum, og der er ikke internet.

Middagen serveres enten i den store spisestue eller i Det Gamle Køkken, hvor de originale smukke fliser giver stemning, og det gamle komfur »bordplads«, for eksempel til morgenmadsbuffeten.

Der er fast menu. To-retter, måske tre, som chefkok Jesper Vels og personalet i køkkenet jonglerer med efter sæsonens råvarer og godsets egne produkter. Da jeg var forbi, blev der serveret en lille kold forårsgrøn kørvelsuppe med hele grønne asparges, dådyr med grøntsager og panna cotta med rabarber til dessert. Enkelt, veltillavet, velsmagende og meget lækkert serveret.

Efter middagen står der kaffe i havestuen ovenover. Her under den smukke krystallysekrone og den svungne stuk i loftet er der tændt levende lys, og de bløde stole foran de store pejse er lige til at dejse om i.
Skulle man få lyst til »en lille en« til kaffen eller en kold drik, øl eller vand, står det i et skab og køleskab i et lille tilstødende gemak. Man tager selv og »sætter en streg« og afregner ved afrejsen.

Der er en »privat« og meget afslappet stemning. Før man ved af det, slår de sprøde slag fra facadeuret over hovedbygningens hovedindgang godnat - og natten er stille her langt fra byer og biler. Man sover godt på Kragerup – lige til Søren Spætte tager fat og hamrer: nu er det morgen igen.