Mange tror, at Disney World kun er for børn. Intet er mere forkert, beretter Rejseliv.dk’s skribent, der gentagne gange er vendt tilbage. Men det er naturligvis en rigtig god idé at have sit indre legebarn med.
Jeg tordner mod den savtakkede bjegtop. Vinden buldrer, og jeg kan mærke den iskolde vind mod min krop, mens sneen på toppen kommer nærmere og nærmere. Hvis jeg holder denne kurs, vil jeg ikke kunne komme over toppen men vil ramme de snedækkede klipper.
Læs også: Jul i Legoland
I sidste øjeblik trækker jeg benene op under mig, for at mine bare ben ikke skal støde på klipperne. Jeg klarer akkurat skærene og kommer over bjerget. Jeg svæver ned mod dalen, hvor jeg lidt efter lidt mærker varmen igen.
Duften af appelsinerne fra de store appelsinlunde under mig er meget distinkt, mens jeg nærmer mig havet i lav højde. Jeg mærker lidt spray og lugten af salt fra havet, og lidt efter lander jeg.
Men jeg landede altså alligevel ikke, for jeg havde slet ikke været oppe og flyve. Jeg havde tværtimod været i den nyeste forlystelse i Walt Disney World: Epcot – Soarin’.
I Soarin’ er man spændt op, så man svæver, men det gør man naturligvis ikke i virkeligheden. Man hænger blot foran en gigantisk, rund skærm, som buer sig rundt om dem (altså os), der soar’er (svæver). Man svæver i en film med bjerge og hav og appelsinlunde med videre, hvor man svinger, stiger og falder, mens føle- og lugte sanserne også bombarderes. Soarin’ er en helt unik oplevelse og et decideret must do, hvis man besøger Walt Disney World i Orlando i Florida.
Disneys eget fremtidssamfund
Epcot (eller Experimental project community of tomorrow) blev bygget som Walt Disneys personlige, lidt naive, forestilling om fremtidssamfundet. Og arkitekturen i det Månebase Alpha-agtige Contemporary Hotel og den store monorail-jernbane viser, at Walt Disney ikke fik helt ret i sine forudsigelser.
Bortset fra forlystelserne – som blandt andet omfatter min yndlingsforlystelse »Mission Space« (en helt eventyrlig rejse til Mars, hvor man blandt andet udsættes for opsendelse af marsraket med deraf følgende stor G-påvirkning) – er Epcot nok den mest europæiske af de i alt fire Disney-parker.
Rundt om søen i centrum af Epcot er der opført lande-pavilloner (Norge repræsenterer Skandinavien), og på trods af, at pavillonerne er opført i en stil som vel bedst kan betegnes som ægte fake er det meget smukt og hyggeligt at promenere – lidt som Tivoli var tidligere.
Epcot lukker hver aften med »IllumiNations«. Et lys-, vand- og fyrværkeri-show, som Epcot har haft, lige så langt erindringen rækker – i hvert fald Deres skribents. IllumiNations nydes i øvrigt bedst fra pladsen foran den japanske pavillon.
Vi var seks personer i vort rejseselskab (fem voksne og et barn på 13), og vi havde købt »4Day Magic Your Way Base Tickets«, som gav os adgang til hver af de fire parker i én dag. Prisen pr. billet var 232 dollars, og da vi var der, var der som særligt tilbud lagt en femte dag oveni, som vi dog ikke benyttede.
Undgå de dræbende ventetider
Vi er temmelig erfarne Walt Disney World-rejsende, idet det var min tredje tur. Men de tre yngste i familien var i Walt Disney World for første gang. På grundlag af mine erfaringer valgte vi, at introducere dem i Walt Disneys univers ved at besøge »Magic Kingdom« (den traditionelle Disneyland-park) den første dag, og derefter tage dem i rækkefølgen »Animal Kingdom«, »Epcot« og til sidst »Disney’s Hollywood Studios«. Hvorfor »Hollywood Studios« absolut skulle komme til sidst, vil jeg komme tilbage til.
Når man besøger parkerne, skal man være opmærksom på, at der jo er mange andre besøgende, som har valgt den samme dag, så også her er lidt planlægning på sin plads. Det er en god idé at veksle dagen mellem shows og egentlige forlystelser, og det kan man gøre ved at udnytte »Fast Pass«-ordningen, hvor man tildeles et tidsrum til at opleve forlystelsen, så man ikke skal stå i kø.
Man kan kun have »Fast Pass« til én forlystelse ad gangen, og derfor skal man sørge for at udfylde perioderne imellem forlystelserne til at se shows. Med god planlægning er man i gang hele tiden og slipper for dræbende ventetider.
»Magic Kingdom« er parken, hvor man oplever den originale Disney-ånd og det Disney-univers, som rigtig mange af os – i hvert fald i min generation – er vokset op med. »Magic Kingdom« er nok den mindst underholdende park, hvis man ønsker spændende og udfordrende forlystelser. Nogle vil måske endda finde den en kende for tuttenuttet.
Tivolis fyrværkeri gange hundrede
Vi sluttede dagen af med »Spectromagic«-paraden (lysparade i mørke), som er ok, men heller ikke mere, og så det helt utrolige fyrværkeri »Wishes« (fyrværkeri til musik), som er Tivolis weekendfyrværkeri gange hundrede – og de laver det hver aften i »Magic Kingdom«. Der kan de virkelig lære noget på Vesterbrogade.
I Walt Disney World generelt virker det som om, at utrolig mange af de ansatte er performere, som kun venter på at blive opdagede. Og der er da også kommet rigtig mange top performers ud af Disney-systemet – de kendeste er nok Britney Spears, Christina Aquilera og Justin Timberlake, som alle trådte deres barnesko i »The Mickey Mouse Club«.
Specielt er det ofte ren comedy, der foregår i »The Trams«, som fragter parkens gæster fra indgangene til parkeringspladserne. Der er to Disney-ansatte på en Tram – en chauffør og en bivogn, og det er bivognen, der har mikrofonen, og som ofte er forbløffende morsom, og ikke sjældent på en lidt grovkornet måde.
Zoologisk have og en forlystelsespark
»Animal Kingdom« er en temmelig speciel temapark, som både er en zoologisk have og en forlystelsespark. Der var kommet en super ny forlystelse, siden jeg havde været der sidst – »Mount Everest Expedition«. En traditionel rutschebane, som naturligvis på ægte Disney-maner fortæller en spændende historie.
Og det er jo det, der kendetegner forlystelserne i parkerne. At de fortæller en sammenhængende historie, lige fra man stiller sig i køen, og indtil man går ud igen. I Mount »Everest Expedition« oplever man hele planlægningen af ekspeditionen, mens man går i køen, og når man når frem til toget, som skal bringe en op på Mount Everest – som Disney-folkene har opbygget i nedskaleret, men stadig gigantisk, størrelse – venter en rigtig sjov og flot oplevelse.
I den zoologiske del af parken skal man bestemt ikke snyde sig for den guidede tur rundt blandt de vilde dyr – den er selvfølgelig garneret med ægte Disney-overraskelser.
Cirque du Soleil
»Animal Kingdom« er den eneste forlystelsespark i Walt Disney World, som ikke har åbent om aftenen eller har et afslutningsshow. Den lukker kl. 17. hver dag. Denne mulighed benyttede vi til at gå i teatret. Vi så Cirque du Soleils show »La Nouba« (i Orlando har den verdensberømte Cirque du Soleil-trup et stationært show).
Showet levede til fulde op til vore meget store forventninger, men tilskueroplevelserne var noget anderledes end den traditionelle danske teateroplevelse. I Danmark er det ofte forbundet med en vis andægtighed at gå i teatret, men det var det ingenlunde her.
Vi skulle lige vænne os til, at mange af de øvrige teatergængere valgte at spise deres aftensmad (burgere, hotdogs og fries) under forestillingen, og at mange af de øvrige tilskuere højlydt kommenterede forestillingen, men det ændrede ikke på, at vi havde en kæmpe oplevelse.
Parken med de vildeste forlystelser
Den sidste park – »Disney’s Hollywood Studios« – er absolut også den mest underholdende park. Den har de skrappeste forlystelser: »Rockin’ Roller Coaster« og »Tower of Terror« og dertil stuntshows og teaterforestillinger.
Men noget af det vi nød mest i »Disney’s Hollywood Studios« var de mange skuespil, der foregik på gaderne. Der var hele tiden gadeteatre i gang med en lang række dygtige skuespillere (de ville også gerne opdages), som opførte forestillinger med involvering af tilskuerne. Og man skulle passe på, at man ikke blev udvalgt til at deltage. Der blev taget overordentlig meget – og grovkornet – fis på de involverede tilskuere. Men det var meget morsomt.
Toppen af kransekagen!
Og så kommer vi til grunden til, at »Disney’s Hollywood Studios« skulle opleves som den sidste park: »Fantasmic«.
»Fantasmic« lukker aftenen hver aften lige som »Wishes« i »Magic Kingdom« og »IllumiNations« i »Epcot«. De var som nævnt også store oplevelser, men toppen af kransekagen var – både for dagen og hele vores ophold – »Fantasmic«.
Selv om det var Deres skribents tredje gang med »Fantasmic«, var oplevelsen lige stor. Man er simpelthen ved at gå bag over af det show, som både indeholder et hav af skuespillere, Disney-figurer, både og skibe, dyr og allehånde lys-, lyd- og fyrværkerieffekter. En effektfuld og fornem afslutning på vores tur, var vi alle enige om.
Orlando er også hjemsted for verdens største koncentration af factory outlets, og priserne på mærkevarerne er i visse tilfælde langt under halvdelen af prisen i Danmark – specielt for de amerikanske brands. Vi så Polo Ralph Lauren-skjorter til 250 kr. og Calvin Klein kalveskindsjakker til 1.000 kr.
Alle gode argumenter om, at storindkøb under ferie er substitutionsindkøb for nødvendige dagligdags indkøb på et andet tidspunkt, prellede af på Deres skribent, som er en notorisk nærigpind. Men på trods af mine blændende argumenter, om at substitutionseffekten er minimal, og at alle ferieindkøb derfor ligger ud over det, man ellers ville have købt hjemme i Danmark, endte vi naturligvis på en større »spending spree« i Orlandos factory outlets.
Men det var jeg nu heller ikke helt ked af. Jeg købte en hel del selv.
