Et væld af verdenskendte forfattere, statsoverhoveder og videnskabsmænd ligger begravet på Ruslands mest prestigefyldte kirkegård, Novodevitje i Moskva. Gå på jagt efter Boris Jeltsin, Nikolaj Gogol og Vjatjeslav Molotov blandt de mere end 27.000 grave.

Efter døden sætter de allerstørste inden for russisk åndsliv hinanden stævne et særligt sted i Moskva: Novodevitje udgør samlingspunktet for en lang række vidt berømte kunstnere, politikere, forskere, komponister og arkitekter.

På kirkegården ligger blandt andet forfatteren Anton Tjekhov (1860-1904), Sovjetunionens generalsekretær mellem 1953 og 1964 Nikita Khrusjtjov (1894-1971) og pianisten Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975).

For de levende – hvadenten det drejer sig om turister eller moskovitter på udflugt – betyder dét at træde ind på kirkegården at man er midt i dette fornemme selskab.

Gravstederne er ofte fantasifuldt udført. Flere har attributter, der gør den afdøde hurtigt genkendelig og minder om hendes eller hans virke i livet. En sovjetisk general omkranses for eksempel af nogle overdimensionerede patroner. Nadesjda Allilujeva – Stalins anden hustru, der begik selvmord som 31-årig i 1932 – har en gravsten, som befinder sig bag en solid glasmontre, angiveligt for at undgå hærværk.

Og Ruslands første præsident, Boris Jeltsin (1931-2007), ligger under en bastant stenskulptur, der forestiller landets krøllede trikolore – måske som et billede på den tilstand, han efterlod nationen i.

Novodevitje-kirkegården blev grundlagt i det 16. århundrede og har fået sit navn fra det tilstødende kloster – et bygningskompleks, der hører til blandt byens mest populære turistattraktioner og optræder på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Kirkegården fremstår som en stor skulpturpark med et overvældende antal buster, statuer, kapeller og blomsterdekorerede urnevægge.

Stalins medsammensvorne

Mere end 27.000 russere og sovjetborgere – også fra den hedengangne unions tidligere delrepublikker – har fundet deres sidste hvilested inden for murene. Mange gravsten er dekoreret med en kommuniststjerne på toppen. Flere livagtige engle går roligt rundt blandt dem. Stolt skulende og velproportionerede ansigter træder ud af grove granitblokke i overenstemmelse med USSR’s æstetiske idealer.

Stalin (1878-1953) selv er stedt til hvile under Kreml-muren oppe ved den Røde Plads, hvor man stadig kan opleve ældre lokale lægge blomster for at ære hans minde.

Her på Novodevitje ligger diktatorens nærmeste medsammensvorne – blandt andre udenrigsminister Vjatjeslav Molotov (1890-1986), som har lagt navn til cocktailen og USSR’s kontroversielle ikke-angrebspagt fra 1939 med Joachim von Ribbentrop og Nazityskland.

Også Khrusjtjov tilhørte inderkredsen omkring Stalin, indtil han efter despottens død selv tog over som Sovjetunionens leder. Den sorte og hvide skulptur på Khrusjtjovs gravsted udført af kunstneren Ernst Neisvestnyj symboliserer efter sigende de gode og mindre gode sider af generalsekretærens personlighed.

Endnu en af Stalins trofaste håndlangere hjemsøger Novodevitje: Lasar Kaganovitj, der havde flere ministerposter. Han blev født i 1893, deltog i den Russiske Revolution i 1917, oplevede Murens fald i 1989 og døde i 1991 – kun få måneder inden Sovjetunionens afvikling. Nu ligger han i et hjørne af den vidtstrakte nekropolis under et monument af rødt marmor.

Foto: Jens Malling
Vis mere

Videre inde i dødebyen lærer den besøgende adskillige kosmonauter og marskaller af Sovjetunionen – imperiets højeste militære grad – at kende. Et sted har en af anarkismens grundlæggere Peter Kropotkin sin plads. Af repræsentanter for den i USSR meget udbredte kunstretning socialistisk realisme kan gæster på kirkegården møde maleren Aleksandr Dejneka (1899-1969), der blandt andet har dekoreret Moskva-metro-stationen Majakovskaja med overdådige mosaikker, samt Stalins hofarkitekt Boris Iofan.

Iofan opførte Huset ved Floden – et stor lejlighedskompleks lige over for Kreml, hvor overhovedet for den russisk-ortodokse kirke patriarken Kirill nu bor.

Ligeledes har foregangsmænd fra arkitektur- og kunststilen konstruktivisme indfundet sig på Novodevitje: en af den russiske avantgardebevægelses vigtigste skikkelser Vladimir Tatlin (1885-1953) samt polystoren Vladimir Sjukhov (1853-1939). Sjukhov har tegnet et berømt, af moskovitterne højt elsket og indtil for nyligt nedrivningstruet radiotårn, som pryder skylinen over den russiske hovedstad.

På den måde bliver en udflugt på Novodevitje til et bekendtskab med gribende nedslag i russisk historie og de skæbner, som prægede den.