»Selvom jeg havde forberedt mig og regnede med, at jeg ville klare den, så var jeg alligevel spændt på de fysiske prøver. Når nervøsiteten rammer, kan det godt påvirke, hvordan det går på dagen,« siger 31-årige Morten.
I januar 2021 startede han på den tre år lange uddannelse som fængselsbetjent. Forinden havde han været i Forsvaret i flere år og var begyndt at læse til socialrådgiver. En dag faldt han over muligheden for at blive fængselsbetjent gennem Kriminalforsorgens kampagne på de sociale medier, og kort tid efter var han i gang.
»Jeg havde en idé om, hvad det ville sige, men jeg er blevet overrasket over, hvor meget vi arbejder med at motivere de indsatte til at finde et arbejde, en hobby, at blive stoffri eller bare forlade den løbebane, de er i. Jobbet er meget mere end at låse en dør op og i,« siger Morten.
Grundform og god motorik
Optagelsesprøverne til uddannelsen er en blanding mellem det fysiske og det menneskelige. Det kræver en god grundform at blive fængselsbetjent, men allerede her er der mange, der falder fra.
Læs mere om uddannelsen til fængselsbetjent her
Kenneth Rafn er uddannelseskonsulent hos kriminalforsorgen og står blandt andet for den fysiske træning af fængselsbetjente. Han ser, at forberedelse er forskellen på succes og fiasko hos de fleste ansøgere.
»Det er tydeligt at se, hvem der har læst op på, hvad de skal igennem. Vi forventer en fornuftig grundform og basal styrke, og så kigger vi vægt på, hvordan kandidaterne bevæger sig. Det kræver motoriske færdigheder at være fængselsbetjent, fordi man skal kunne forskellige greb og selvforsvar,« siger Kenneth Rafn.
For Morten betød forberedelserne, at han i en periode skruede lidt ned for sin styrketræning og prioriterede konditionen, ligesom han trænede de specifikke øvelser, han skulle igennem på dagen. For ham var prøven en god oplevelse, og det er efterfølgende blevet tydeligt for ham, hvorfor det er vigtigt at være i god form.
Selvom han startede på uddannelsen i januar, er han nemlig allerede godt i gang med første praktikperiode, som er i Horserød Fængsel.
»Vi har løbet til en alarm nogle gange, og i Horserød kan der være langt imellem afdelingerne. Det er en stor fordel ikke at være alt for forpustet, når man når frem til stedet, da det kan gå ud over ens overblik og handlekraft i øjeblikket,« siger Morten.
Autoritet og personlighed
Han er glad for så hurtigt i uddannelsen at komme ud i den virkelige verden og fornemme livet inden for murene.
»Jeg trives virkelig godt i arbejdet, men jeg er også glad for, at jeg kender mig selv så godt. Det er svært at finde balancen mellem at opretholde en vis autoritet og samtidig vise noget personlighed i mødet med de indsatte. Du kan være nok så stærk og hurtig, men hvis du ikke hviler i dig selv, så kommer du ikke langt i mødet med den indsatte,« siger Morten.
Det er også årsagen til, at det menneskelige har stort fokus i forbindelse med optagelsen på uddannelsen, hvor kun 20 procent kommer igennem nåleøjet.
»Det kræver nogle særlige menneskelige egenskaber og modenhed at kunne sætte sig i andres sted og arbejde med mennesker i krise, som vi gør. Det er en balance mellem det hårde og det bløde, og noget af det, vi bruger meget tid på under uddannelsen, er etik,« forklarer Kenneth Rafn.
Derudover er der emner som konfliktnedtrapning, kommunikation og taktisk forståelse, men også det fysiske er på skemaet, så aspiranterne forbliver i god form og rustet til opgaven.
»Der er både generel fysisk træning, men også magtanvendelse og selvforsvar, for det er også en del af jobbet indimellem,« siger Kenneth Rafn og understreger, at det er en af mange årsager til, at man ikke slækker på optagelseskravene, selvom der i dag er mangel på fængselsbetjente.