Vi har mere sex end normalt. I hvert fald, hvis man bedømmer det ud fra vores stigende køb af sexlegetøj. Vi taler med sexolog og parterapeut Nadja Kuszon om lyst, erogene zoner og kunsten at kende sig selv på de hvide lagner.

Der er godt gang i salget af legetøj til de voksne her under nedlukningen, hvor vi ikke kun er rykket tættere sammen på hjemmearbejdspladsen, men også i dobbeltsengen. Søgninger på ord som »sexlegetøj«, »dildo« og »vibrator« er steget med 200-300 procent på sitet Eroti.dk, som har specialiseret sig i tests og sammenligninger af sexlegetøj.

I øjeblikket lægger op til 5000 danskere dagligt vejen forbi Eroti.dk, hvor de læser anmeldelser af sexlegetøj og prøver at finde ud af, hvilke produkter, der er de rette for dem. Det er nærmest en fordobling i forhold til det normale antal søgninger, og teamet bag Eroti.dk, fortæller, at de mange søgninger også resulterer i flere produkter i de danske soveværelser.

Danskerne er langt mere købevillige i nedlukkede perioder. Sammenlignet med perioder før anden nedlukning og under krisen med delvis åbning, hvor cirka tre procent af vores læsere endte med at bestemme sig for at købe sexlegetøj, så er det tal i de seneste to måneder røget helt op på 10 procent. Det er altså hver 10 læser på Eroti.dk, som ender med at tage valget om at blive de glade ejere af et stykke sexlegetøj.

Opdag erogene zoner med sexlegetøj
Har man truffet valget om at købe et stykke sexlegetøj, så har man også givet sig selv og sin eventuelle partner mulighed for at udforske nye erogene zoner og steder på kroppen, som er kilde til nydelse.

»Sexlegetøj kan være geniale værktøj til at lære dig selv bedre at kende forhold til erogene zoner og punkter, som føles godt for dig, og du kan derved blive bedre til at guide din partner,« forklarer sexolog og parterapeut Nadja Kuszon.

Hun understreger, at god sex blandt andet bygger på åben kommunikation og dét, at man kender sig selv og sin egen lyst. Her kan sexlegetøj være med til at lede en på vej i den rigtige retning.

»God sex giver dig energi og får dig til at føle dig sprudlende. Jeg mener, at den bedste sex opnås ved, at du kender dig selv, din krop og din lyst rigtig godt, altså med en sund seksualitets bevidsthed,« understreger Nadja Kuszon.

Sexspil i høj kurs
En af de ting, som mange par søger efter på Eroti.dk, er sexspil. De lægger op til en varm og passioneret aften, hvor sjove og frække udfordringer sætter kulør på en halvkedelig hverdag i de små hjem. Til kvinderne ligger g-punktsdildoer og klitorisvibratorer i høj kurs, mens mændene går efter Fleshlights og prostatavibratorer.

Vores stigende interesse for sexlegetøj kan hænge sammen med behovet for at finde på nye ting at lave derhjemme, nu hvor dagene ligner hinanden til forveksling. Nadja Kuszon peger netop på den dobbelthed, der ligger i, at vi har så megen tid tilovers i øjeblikket.

»På den ene side har vi mere tid og ro til at være fortrolige og intime sammen, men samtidig kan det også blive lidt ensformigt og kedeligt i længden, og så der er behov for at opfinde nye og andre måder at være sammen på. Også i forhold til sexlivet og kærlighedslivet,« pointerer hun.

Tid til ro og fordybelse i sexlivet
I sit daglige virke som sexolog og parterapeut kan Nadja Kuszon følge en aktuel tendens hos sine klienter, som peger i retning af, at mange bruger krisetiden til at udvikle sig selv.

»Mange af mine klienter bruger tiden derhjemme til at mærke sig selv og deres eventuelle partner. Det er tydeligt, at mange har et ønske om mere ro og fordybelse i sexlivet og kærlighedslivet,« siger Nadja Kuszon.

Hun tilføjer, at en krisetid også åbner mulighed for en mere overordnet refleksion og revurdering af vores livssituation.

»Når man oplever at miste eller oplever frygt for at miste, så kan det vække en taknemmelighed for alt det, vi nu engang har og sætter stor pris på,« konkluderer Nadja Kuszon.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også