Chance The Rapper, Tiësto, Tyga, Becky Hill, ArtigeArdit, Clara, Tobias Rahim og et væld af andre toneangivende kunstnere er på plakaten, når den nye musikfestival, AiaSound, blænder op for et lækkert lineup ved Tiøren i København.

AiaSound Festival er klar med et 3-dages musikprogram 11.–13. august 2022, der præsenterer et musikalsk lineup, som publikum ikke kan få mange andre steder i landet.

»Vi har sammensat et program af artister i den helt store internationale liga blandet med et udvalg af de største danske kunstnere. Legendariske Tiësto, hypede Tyga og stjernefrøet Becky Hill spiller alle på dette års AiaSound, og vi er super stolte af, at det desuden er lykkedes at få Chance The Rapper til endelig at give koncert på en dansk festivalscene,« siger co-founder Frederik Kjærgaard.

Topaktuelle danske navne som Tobias Rahim, Kesi, ArtigeArdit og Clara fyrer også op under musikfesten ved Tiøren og Frederik Kjærgaard understreger, at det netop er kombinationen af anerkendte internationale artister og førende danske kunstnere, som giver AiaSound Festival en helt unik karakter.

»Tyga er en af hiphoppens største navne, og han medbringer en sand hitparade til festivalen. Godfather of EDM, Tiësto, kommer til at skabe en fest af dimensioner, og det er en sejr for os, at Chance The Rapper lægger vejen forbi AiaSound. Britiske Becky Hill skal nok indfri de store forventninger, og den altid vilde performer Steve Aoki, samt nicheartisterne Gente de Zona, som excellerer udi salsaens medrivende rytmer, vil uden tvivl pirre danseglæden hos alle,« siger Frederik Kjærgaard.

AiaSound Festival 11. – 13. august – Tjek programmet ud og køb billet her

Spektakulære sceneshows

Det er ikke kun musikken, som gør AiaSound til en festivaloplevelse ud over det sædvanlige. Arrangørerne bag musikfestivalen har gjort sig meget umage med at håndplukke artister, som integrerer spektakulære sceneshows i deres liveoptræden.

»Tiësto kommer med sit gigantiske show med et enormt lys- og pyroshow og Cheff Records præsenterer en veloplagt festkavalkade,« siger Frederik Kjærgaard.

Processen med at få artisterne og deres sceneshows til at blive en del af den nye festival har krævet en ekstraordinær indsats på alle planer, men positive erfaringer med sidste års vellykkede ØreSound Festival, forløberen for AiaSound, har lagt et solidt fundament, som gør det muligt at realisere dette års ekstraordinære lineup.

»Vi ser virkelig frem til, at alle festivalgæster på AiaSound Festival kan opleve koncerter og sceneshows af højeste internationale kaliber,« siger Frederik Kjærgaard.

Hylder Københavns pulserende energi

AiaSound Festival præsenterer sit lineup midt i København ved Tiøren på Amager, og det er netop tanken, at festivalen skal bringe alle københavnere sammen om en musikfestival, der indrammer hovedstaden musikalsk og kunstnerisk.

»Vores lineup relaterer sig til byen København og dens førende musikalske kunstnere i samspil med store internationale artister. Det spiller helt overens med AiaSound Festivals dna, hvor vi både ønsker at hylde København og byens pulserende energi, samtidig med, at vi henter inspiration fra nogle af de største internationale festivaler rundt omkring i verden,« siger Frederik Kjærgaard.
Det er helt ok, at forventningerne allerede nu er tårnhøje, for arrangørerne bag AiaSound Festival vil overraske publikum og sætte barren så højt som overhovedet muligt.

»AiaSound Festival tilbyder en uforglemmelig festivaloplevelse med danske og internationale musikstjerner i fantastiske rammer på Tiøren. Før, under og efter koncerterne kan man gå på opdagelse i de mange udsmykkede specialbarer, som tilbyder alt fra kolde øl og kølig rosé til lækre cocktails og cool drinks. Alt sammen til en konkurrencedygtig billetpris,« siger Frederik Kjærgaard.

AiaSound Festival – Tjek programmet ud og køb billet her

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også