Vild stigning i salget af genbrug
Få fem råd til at gøre den bedste genbrugshandel.

Få fem råd til at gøre den bedste genbrugshandel.

Sommerferien er lig med ferie, badeture og - for flere og flere danskeres vedkommende - ture på fysiske eller digitale loppemarkeder.
Danskernes interesse for at købe og sælge brugt er vokset markant de seneste ti år.
Ifølge DBAs seneste Genbrugsindeks har 81 procent af danskerne købt eller solgt brugte varer inden for det seneste år sammenlignet med 59 procent i 2016.
Hos Børneloppen, som har 16 butikker fordelt over hele landet, oplever man her i sommermånederne stor interesse for rejseklapvogne, rejsesenge, UV-telte, bæreseler og let sommertøj.
»Sommeren er den perfekte anledning til at få ryddet ud i de ting, børnene er vokset fra,« siger Johanna Kiel, der er medstifter af Børneloppen.
Turister køber genbrug
Samtidig finder mange udenlandske turister vej til butikkerne i sommermånederne.
»I nogle af vores butikker udgør turister op mod 20 procent af kunderne om sommeren,« siger Johanna Kiel og tilføjer:
»Mange går efter danske børnemærker og kvalitetsprodukter, som de kan tage med hjem, mens danske familier ofte leder efter udstyr, der gør sommerferien lidt billigere.«