Et sted, hvor mange danskere måske ikke tænker så meget over at spare penge, når de er på ferie, er udgifterne til at komme fra A til B. 

Og der er faktisk ret mange penge at spare, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank, i den seneste udgave af Spar Kassen. 

»Sådan noget som transport er en af de store udgifter ofte. Eksempelvis hvis du gerne vil leje bil. Og der er jo tit - i sær i Europa - relativt gode muligheder for offentlig transport,« siger Louise Aggerstrøm Hansen: 

»Det kræver selvfølgelig, at du sætter dig ind i, hvordan det fungerer. Men sådan noget som offentlig transport er væsentligt billigere end at leje en bil for eksempel.«

Også udgifter til turistbusser kan nedbringes markant ved at rejse med det offentlige. Og potentialet er markant 

»Det kan sagtens være nogle hundrede kroner, du kan spare. Og med billeje er det tusinder af kroner,« lyder det:

»Men det handler selvfølgelig også om - hvad betyder det for dig? Det kan sagtens give mening at leje bil osv. Så det er hele tiden en afvejning.«

»Men jeg tror bare, der er mange, der bare gør noget, de altid gør. Sådan lidt med hovedet under armen. Og der kan man måske sætte sig ned og tænke over, om det er vigtig at have en lejebil for eksempel.«

Hør flere eksempler på, hvordan du sparer tusinder af kroner på ferien i den seneste udgave af Spar Kassen. Efter 12 minutter kan du eksempelvis høre om en besparelse, der løber op i 4.000 kroner. 

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.

Spar kassen

Selvom sommerferien er en periode, hvor vi slapper af og har paraderne nede, så er det også en periode, hvor der er seriøse muligheder for at spare penge. I dagens podcast tager vi en snak med Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank, som tegner for fortæller. Vært: Niels Philip Kjeldsen, redaktionschef for B.T. Penge Gæst: Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, redaktionschef for B.T. Penge Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Niels Philip Kjeldsen: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske