Venstres og Moderaternes spidskandidater til EU-Parlamentsvalget 9. juni er havnet i et heftigt mundhuggeri om, hvorvidt kronen skal udskiftes med euroen. 

Det hele startede fredag i sidste uge, da Stine Bosse (M) meldte ud, at hun synes, at den danske møntfod skal skiftes ud med euroen. 

»Lige nu betaler vi som danskere omkring én procent i gebyr, når vi veksler fra kroner til euro. Vi har dyre omkostninger til kurssikring og en masse administrativt bøvl for virksomheder,« sagde Stine Bosse til Altinget.

Morten Løkkegaard (V) mener dog, at det er »helt forkert« at gøre lige nu. 

»Venstre har altid været et parti, der går ind for, at vi skal tage et opgør med forbeholdene. Det er bare overhovedet ikke tidspunktet nu. Timingen er helt forkert. Det er slet ikke relevant at diskutere,« siger han og tilføjer:

»Vi lever jo som om, vi har en euro. Så det er med andre ord en semantisk diskussion. Stine Bosse er velkommen til at mene det, men vi kommer ikke til at mene det i Venstre,« siger han.

Stine Bosse undrer sig meget over den melding fra Venstres spidskandidat. 

»Det er noget sludder. Han forsøger at mene to ting på én gang,« siger hun.

Stine Bosse, der er Moderaternes medlem i Europaparlamentet, går nu ind i debatten mellem Elon Musk og Andreas Mogensen. 
Stine Bosse, der er Moderaternes medlem i Europaparlamentet, går nu ind i debatten mellem Elon Musk og Andreas Mogensen.  Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danskerne er på ingen måder enige i, at kronen bør udskiftes med euroen.

I 2000 stemte et flertal af danskerne nej til at ophæve forbeholdet og indføre euroen i Danmark. 46,8 stemte for, mens 53,2 stemte nej, og i den seneste måling er nej'et også ret klart.

I en måling foretaget af Moos-Bjerre og Norstats Danmark for Weekendavisen svarer 58 procent, at de sandsynligvis eller helt sikkert siger nej, mens 33 siger sandsynligvis eller helt sikkert ja.

9 procent svarer, at de ikke ved det. 

Men Stine Bosse lader sig ikke mærke af, hvad danskerne synes.

»Vi synes, det er en vigtig samtale at have med vælgerne hele tiden om, hvad vi mener, og ikke kun når der er valg,« siger hun og slår fast, at det ikke er en afstemning lige her og nu, der er tale om. 

Statsminister Mette Frederiksen har slået fast, at Stine Bosses idé ikke er en, der kommer fra regeringen, Moderaterne jo er del af sammen med Venstre og Socialdemokratiet. 

»Der er ikke noget, der tyder på for mig, at danskerne har det anderledes med euroen, end de havde tilbage i 2000. Jeg har respekt for det valg, danskerne har truffet,« siger hun til Altinget.

Få tip til at spare på kvalitetsmad i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen, hvor kok og forhenværende dommer i Masterchef, Thomas Castberg, giver sine bedste råd til hurtig, billig mad - og grillen.

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.