De 1,3 millioner danskere, der er forsikringstagere hos Tryg, risikerer lige nu at få mails fra svindlere, der vil forsøge at lokke kunderne til at oplyse deres kontonummer. 

B.T. er i besiddelse af en af de falske mails, der er sendt 17. september, og kan ses i fuld længde i bunden af artiklen. 

Mailen sendes fra svindlere, der kalder sig 'Forsikring A/S - Tryg', og i emnefeltet står, at 'der kræves konto-olooplysninger'. 

I selve teksten står, at ens 'tilbagebetalingsproces er accepteret', og man skal bekræfte sine kontooplysninger ved at trykke på en boks, og så vil det ukendte beløb bliver overført inden for to dage.

Ifølge Tryg har flere kunder henvendt sig efter at have modtaget mailen. 

»Vi er opmærksomme på, at der er falske mails i omløb, der udgiver sig for at være sendt fra Tryg, og vi er ærgerlige over, at svindlere misbruger Trygs brand i forsøg på at begå økonomisk kriminalitet,« oplyser Tryg til B.T.

Tryg opfordrer til, at man som kunde går ind og tjekker mailadressen på afsenderen, der godt nok kalder sig Forsikring A/S - Tryg, men har en mailadresse, der hedder hola+clientes@tiendanube.com. 

Altså er det tydeligt, at det slet ikke er Tryg, der er afsender. 

»Vi opfordrer til altid at tjekke mailen på afsenderen og aldrig klikke på links eller vedhæftede dokumenter i mails, der ser mistænkelige ud. Generelt bør man altid være varsom over for mails, som man har modtaget uopfordret,« skriver Tryg. 

Den falske mail kan i fuld længde ses her:

Thomas Castberg giver sit - måske overraskende - syn på bake-off-koncepter i danske supermarkeder i B.T.s Spar Kassen. Derudover reagerer B.T.s madekspert på historie om en speciel måde at tilberede jomfruhummer. Og så kommer han med en meget nem lille efterårsopskrift.

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.

Spar kassen

Dagens episode er sponseret af MineTilbud. Med MineTilbud app’en får du et samlet overblik over alle tilbudsaviser inden for dagligvarer, hus og have, bolig og indretning og elektronik. Hent Minetilbud app’en nu og sammenlign priser og udvalg på tværs af butikker og brands, så du nemt kan spotte det gode tilbud, planlægge dine indkøb. B.T.s madekspert Thomas Castberg har et - måske - overraskende syn på bake-off-koncepterne i danske supermarkeder.  Derudover reagerer han på historie om en speciel måde at tilberede jomfruhummere, og så kommer han med gode tips til mellemmåltider, som børn kan spise og selv lave, når de kommer hjem fra skole.  Og til sidst har han også en rigtig simpel opskrift med. Vært: Peter Schulz Gæst: Thomas Castberg, kreativ direktør i Skagen Group og madekspert på B.T. Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T.