Topøkonomer: Differentieret moms er en dyr og dårlig løsning
En stor del af forbrugernes besparelse ved differentieret moms vil blive ædt op af udgifter til administration, påpeger topøkonomer.

En stor del af forbrugernes besparelse ved differentieret moms vil blive ædt op af udgifter til administration, påpeger topøkonomer.

Flere af landets mest anerkendte økonomer hælder den kommende regerings planer om at indføre nulmoms på frisk frugt og grønt samt halvere den generelle fødevaremoms ned af brættet.
Det er en både dyr og besværlig måde at gøre det billigere for danskerne at købe fødevarer.
Det fastslog en række topøkonomer, heriblandt de tidligere overvismænd Michael Svarer, som er professor ved Aarhus Universitet, og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor ved Københavns Universitet, allerede i en fælles kronik i Politiken i oktober sidste år.
»En ændring af momsen vil være en unødigt dyr måde at opnå, hvad man ønsker. Og den unødvendige ekstra omkostning ved at løse problemerne via momsen skal betales af borgerne via en stigning i andre skatter, mindre offentlige service eller lavere sociale ydelser,« skrev de og tilføjede:
»Differentieret moms (...) skaber en masse administrativt besvær for både virksomheder og skattemyndigheder. Administration koster penge, og i sidste ende vil det være forbrugerne og skatteyderne, der betaler.«
Topøkonomerne henviser i kronikken blandt andet til, at Skatteministeriet har anslået, at det vil koste virksomhederne 270 millioner kroner om året i administration at sænke momsen på frugt og grønt til 15 procent.
Det er en udgift, som helt eller delvist vil blive væltet over på forbrugerne.
En sænkning af momsen på frugt og grønt vil indebære en udgift på 15-35 millioner. om året plus opstartsomkostninger på 60-290 millioner kroner de første fem år, skriver kronikørerne.
Udgifterne skyldes, at der skal bruges flere ressourcer på vejledning af virksomhederne og på kontrol. Det er en regning, der skal samles op af skatteyderne.
Hvis ønsket med nulmomsen på frisk frugt og grønt er gøre sund varer billigere og derigennem fremme folkesundheden, er differentieret moms ikke det mest oplagte redskab, skriver økonomierne i kronikken:
»Der er mere direkte metoder til at fremme folkesundheden, der ikke involverer samme administrative byrder. Man kunne eksempelvis give punkttilskud til produktion af sunde fødevarer. Tilskuddet vil forventeligt sætte sig i prisen igennem hele værdikæden og dermed i sidste ende give lavere priser for forbrugerne.«
Desuden påpeger økonomerne, at differentierets moms åbner op for den vanskelige afgrænsning af, hvilke varer, der skal betales lavere moms på.
Er frosne bønner friske eller gælder det kun friskplukkede bønner i grøntafdelingen?
Og hvordan skal restauranter fremover opgøre regningen til kunderne. Skal de fortsat lægge 25 procent moms på hele regningen, eller skal de opdele regningen, så kunderne kan se, at de ikke har betalt moms af de friske jordbær på isdesserten og har betalt halv moms af den stegte bøf?